DAGLIGVAREHANDEL Kan byen stå sammen om at bevare Brugsen? Hvad nu, hvis den lukker? Og kan man som fællesskab forpligte sig på, at det ikke sker?

Alvorsminen var på, selv om humøret var godt, da Dagli´ Brugsen i Sjørup onsdag aften havde indkaldt til borgermøde i forsamlingshuset, hvor temaet var den lokale dagligvarebutiks fremtid.

Den er nu ikke umiddelbart i fare for at lukke. Det stod klart, efter uddeler John Østergaaard havde gjort rede for den økonomiske situation, hvor 2022 bød på et beskedent underskud på 177.000 kroner.

Budskabet var derfor også, at der efterhånden handles for lidt i butikken. Ikke meget for lidt, men lidt for lidt.

Et simpelt regnestykke blev i den sammenhæng fremlagt, der baserede sig på de cirka 300 daglige ekspeditioner, butikken har.

Hvis man forestiller sig, at alle lagde bare en tier mere hver gang i form af en ekstra liter mælk, en agurk eller en lakridspibe, ville det øge omsætningen med 3000 kroner om dagen eller en million kroner om året.

Og med en avance på omkring 30 procent ville sidste års underskud derved kunne vendes til et tilsvarende overskud, hvilket John Østergaard og bestyrelsesformand Kristian Toft ville finde tilfredsstillende.

Brugsen i Sjørup er altså ikke ude i en overlevelseskamp, men da man også har ambitioner om at lave forbedringer på både butikken og tankanlægget, som er forretningens største aktiv, vil det tage lang tid at realisere disse, hvis regnskabet bliver ved med at gå i næsten nul.

- Så vi har egentlig en god, sund forretning, men vi vil gerne noget mere, og det er derfor, vi holder denne aften, sagde John Østergaard iklædt en t-shirt fra Brugsen med sloganet: »Langt fra byen, tæt på hinanden«.

Byens naturlige samlingssted

John Østergaard har i Brugsen Sjørup omkring 4000 varenumre og et butiksareal på 500 kvadratmeter.

Men hvad den måtte mangle på udvalg, har den på nærhed, idet den som byens samlingssted også rummer tips og lotto, infotavle, pakkeshop, apotek, tøjrens, flaskeautomat og tankanlæg.

Hertil har butikken bagerudsalg med mulighed for at bestille en kageperson, og som prikken over i´erne i nærhedsprincip er den byens central for indsamling og tilmelding til gave, når der er anledning til det hos en af byens borgere.

Brugsen er også en vigtig samarbejdspartner for områdets foreningsliv, og så er den den første arbejdsplads for en del mennesker, hvilket kunne bekræftes af den unge Elias, der p.t. er ansat hos John Østergaard.

Så at butikken er et vigtigt samlingssted, kunne ingen være uenig i blandt de fremmødte, som repræsenterede omkring en tiendedel af Brugsen Sjørups 445 medlemmer.

Den lever i den grad op til den fællesskabsejede kædes historiske slogan: »Vi mødes i Brugsen«.

En hjemvendt søn

Gæsteoptrædende undervejs var foreningskonsulent i Coop Tine Ørnbjerg og salgschef i Coop Jonas Jensen, som mange i selskabet godt kendte i forvejen.

Den i Skive bosiddende Jonas Jensen er født og opvokset i nabobyen Kjeldbjerg og har både været uddeler i Løgstrup og varehuschef i Kvickly Skive.

- Jeg har slået mine folder her på egnen i mine ungdomsår, så jeg føler mig på hjemmebane, lød det indledningsvist fra Jonas Jensen.

Det blev fulgt op af en kort lidelseshistorie om livets gang i Coop, der med et trist årsregnskab og megen dårlig omtale det sidste halve år har set sjovere tider og er i gang med en omfattende omstrukturering, der vel mest opsigtsvækkende har set aflivningen af Irma-kæden.

Fra at gå på otte ben, kommer den store dagligvarespiller nu til at gå på tre ben, hvor butikskæden Coop skal markedsføres som Danmarks førende og bæredygtige supermarked med Kvickly Skive som et muligt eksempel, butikskæden 365discount som Danmarks grønne discountkæde, og butikskæden Brugsen som Danmarks mest lokale nærbutik.

Så ikke mere Super eller Dagli´ eller andet hierarki i den kæde. Fremover vil de mindste butikker bare komme til at hedde Brugsen.

- Det har det nu altid heddet herude, lød det tørt fra en herre i salen.

Gode råd og gruppearbejde

Efter kaffen tog Tine Ørnbjerg over, og hun leverede først et kort oplæg til, hvordan man fremtidssikrer en størrelse som Brugsen Sjørup.

Men herefter blev bolden sparket over på gæsternes banehalvdel, da foreningskonsulenten delte nogle skemaer ud, så borgerne i små grupper først kunne summe over, hvad der sker, hvis Brugsen lukker, og dernæst hvad man kan gøre for at den overlever.

- Skal vi lave gruppearbejde, lød det vantro fra en borger, der troede, at han forlængst havde lagt det uvæsen bag sig.

Men snakken gik, og et kvarters tid senere kunne nogle sindige fjandboer lidt modvilligt fremlægge nogle svar i plenum.

Huspriserne vil stensikkert falde, hvis Brugsen ikke er der, og det vil være skidt.

Det vil også koste ekstra at starte bilen for at køre til enten Skive, Holstebro eller Viborg for at handle.

Heller ikke så godt, men trods alt ikke lige så ringe, som hvis man slet ikke kan køre bil, i hvilket tilfælde det er virkelig skidt.

Men værst af alt er det nok, at det uundgåeligt vil komme til at koste på sammenholdet i en lille by som Sjørup. Det var alle enige om.

Problemet var selvfølgelig så bare, at de borgere, der her var samlet til at høre opråbet og være indforstået med løsningen, formentlig allerede i forvejen er blandt de mest loyale kunder i Brugsen i Sjørup. Det var alle sådan set også enige om.