Kevin Antonsen Skov og Astrid Østergaard Stilling havde masser af medaljer med hjem til Fjends, da de for nylig var til Vestdanske Mesterskaber i Randers. Privatfoto

Medaljeregn: Stoholm Atletik fører sig igen frem i kastedisciplinerne

To unge atleter havde masser af hæder med hjem til Fjends fra Vestdanske Mesterskaber

STOHOLM To atleter fra Stoholm Atletik har for nylig været til Vestdanske Mesterskaber i Randers, og de gjorde i den grad Fjends ære med masser af medaljer til samlingen.

Astrid Østergaard Stilling vandt intet mindre end tre gange guld, da hun kastede 21,43 i spydkast, 14,48 i diskoskast og 16,76 i hammerkast.

Astrid Østergaard Stilling hentede desuden bronze i kuglestød med 8,23 meter.

Kevin Antonsen Skov stødte kuglen ud på 7,48 meter, hvilket rakte til sølv, og han fik også en sølvmedalje for at kaste hammeren ud på 14,79 meter.