FODBOLD Der var mere tætpakket end på mange divisionsstadions, da der lørdag var finale i den 41. udgave af Fjends Cup.

426 tilskuere var rekord for en finaledag og samtidig nok til, at der også blev skrevet historie med det største antal for turneringen samlet.

Det kunne de være stolte af i arrangørklubben Sparkær IF. Men de havde formentlig byttet begge rekorder væk for at have stået med pokalen i hænderne til sidst. Men det gjorde i stedet lokalrivalerne fra Mønsted med en finalesejr på 2-1.

Men var stævneleder H.P. Johansen skuffet over det, skjulte han det godt, da han uddelte præmierne. Med en tør bemærkning konstaterede han, at så var han stadig indehaver af hånreretten i klubben, for han var på banen, da Sparkær vandt sin første og fortsat eneste sejr i Fjends Cup helt tilbage i 1984.

I en sommer med masser af regn var det ellers nærliggende, at det var i år, tørken ville få ende. Vandet dalede i stedet ned over Mønsted, som ikke havde vundet turneringen siden 1999.

Det var drømmefinalen. Nabokrigen over 90 minutter var en gentagelse af finalen fra 1984, som Sparkær vandt efter amerikansk straffespark. Et dramatisk højdepunkt i turneringens historie, men det blev også et medrivende og gribende drama mellem to hold, som greb ud efter sejren med alt, de havde.

Mønsted lagde skarpt ud og angreb værterne med høje bolde, som den omskolede anfører i målet, Oliver Andersen, ikke virkede tryg ved. Og efter bare fire minutter kom Morten Harritz højest og headede MIF’erne foran.

Det var tidligt, det begyndte at koge, og der blev ikke skruet ned for blusset på noget tidspunkt siden. Dommer Michael Svendsen måtte bruge af sin internationale erfaring og få ro på gemytterne ved flere lejligheder, men selv en tidligere FIFA-dommer kunne ikke tæmme seriespillernes vilje til at give alt og gå lidt over grænsen.

Kort brødreduel

Sparkær pressede på for en udligning. Noah Hvass Gjørup var igen en hvirvelvind i angrebet, hvors hans storebror Morten hos modstanderne havde sit hyr med at holde stortalentet under kontrol.

I hvert fald lige indtil Noah Hvass Gjørup gik i stykker med en skadet ankel midtvejs i første halvleg.

Det pillede noget af tempoet ud af Sparkær, at den 16-årige komet og topscorer var ude. Og pludselig stod det 0-2. Martin Egsgaard tog chancen fra 40 meter, da han så, Oliver Andersen var for langt ude af sit mål, og så sejlede bolden i den karakteristiske bløde bue i mål.

Godt set, effektivt sparket.

Sparkær virkede en smule modløse frem mod pausen og umiddelbart efter. Der var ikke den samme gnist i holdet, men den kom tilbage for fuld smadder, da indskiftede Michael Hansen efter et kvarter af anden halvleg driblede sig frem til en reducering.

Derfra var dramaet intakt til sidste fløjt med et hjemmehold, der pumpede bolden frem, og et Mønsted-mandskab, der lurede på en afgørende omstilling.

Jønsson knyttede næven

Sparkær havde flere muligheder. Den største til Kasper »Speedy« Henriksen kort før tid. Men Mønsted-keeper Gustav Jønsson parerede og brugte ellers sin knyttede næve til at bokse en stribe indlæg og hjørnespark ud af farezonen.

Sparkær gav alt, men forgæves. Og finalen blev i det hele taget en voldsomt dyr omgang for holdet med omkostninger, der måske langt overstiger skuffelsen over at have tabt.

Noah Hvass Gjørups ankelskade var nemlig ikke den eneste. Kort før tid gik lokalområdets notoriske topscorer Kasper Møller ind i en tackling og røg omgående i græsset i store smerter. Der blev spekuleret i en brækket ankel, men han kom heldigvis på fødderne og kunne humpende være med til prisoverrækkelsen.

Men om en uge begynder DBU Jyllands turnering. Og hverken Gjørup eller Møller lignede nogen, der bliver klar til premieren. Venter der dem længere pauser, er der skåret store lunser ud af holdets offensive formåen.

Hver og én af Sparkærspillerne havde nok givet deres højre arm for en titel. Eller i hvert fald en fibersprængning. Men to ankelskader og en mental nedtur kan være anderledes vanskeligt at rejse sig fra.