Træffet på Lundø har altid haft en evne til at trække et rigtig stort publikum til. Foto: Steen Don

Lundø Motor Classic: 836 veteranbiler valfartede til Nordfjends

Aldrig har der været så mange tilskuere til træffet

BILER Lundø Motor Classic har genfundet tidligere tiders størrelse efter coronapausen i 2020.

Sidste år kom der 680 udstillere til veteranbil-træffet på Lundø. I år var der 836 udstillede køretøjer.

- Og samtidig kan vi på antallet af solgte parkeringsbilletter se, at der aldrig har været flere tilskuere til træffet, fortæller Lasse Nyström, som fik ideen til stævnet tilbage i 2005.

Mens hidsige regnbyger trak ikke så frygtelig mange kilometer syd for Lundø, slap bilentusiasterne helt for dråber fra oven denne lørdag.

- Folk kunne gå rundt i t-shirts og korte bukser, fortæller Lasse Nyström.

En god hobby og en solrig lørdag oveni - så er der ikke langt til smil. Foto: Steen Don

Og det gjorde de så. Tilskuere og udstillere mellem hinanden fik sig mangen god snak om biler, reservedele, udflugter i sommerlandet - og meget andet.

En snes frivillige hjælpere sørgede for, at bilejere og publikummer kunne komme til og fra parkeringsarealerne uden bøvl.

Lundø Motor Classic 2022. Foto: Steen Don

Både almindelige personbiler med veteran-dåbsattest samt lastbiler og motorcykler blev vist frem og beundret ved træffet.

Lundø Strand Camping står for mad og drikke og beværter også de mange frivillige.

Der var masser af forskellige veteranbiler at beundre. Foto: Steen Don