Sparkær Station stod færdig i 1865, men troppebevægelser mod Skive i tilbagetrækningen under krigen mod tyskerne havde allerede i 1864 transporteret de første togpassagerer gennem Fjends. Arkivfoto: Æ Fjandboarkiv

Før indvielsen: Da røven af 4. division kom til Fjends

Sparkærs nye trinbræt har en historik, der strækker sig helt tilbage til krigen i 1864

TRAFIK Historisk Samfund for Viborgegnen har eksisteret i snart 100 år med en målsætning om at vække og vedligeholde lokalbefolkningens historiske interesse ved at indsamle og formidle vidnesbyrd om markante begivenheder og gøren og laden blandt godtfolk gennem tiderne.

Årbogen »Fra Viborgegnen 2022«, der netop er kommet på gaden, rummer blandt andet en knap 50 sider lang artikel af Lars Bjarke Christensen med titlen »Den jyske nordvestbane - da jernbanen og krigen kom til Viborgegnen i 1863-64«.

Og for folk med bopæl eller rødder i Østfjends er det indslag særdeles veltimet, idet man i Sparkær, efter mange års hård kamp, fra den 11. december 2022 igen kan se toget stoppe ved et nyetableret trinbræt.

Det gjorde det også indtil 1979, men med over 40 års fraværende toghistorik i Østfjends, binder artiklen en særdeles velkommen sløjfe til en svunden tid med station og liv på perronen, som altså nu genoplives med det nye trinbræt.

Koblet på omverdenen

Fortællingen tager sit dramatiske udgangspunkt i krigen mod tyskerne i 1864, der godt nok endte som et nationalt traume, men også gav Nordvestjylland en infrastrukturel livsåre til omverdenen med etableringen af jernbanestrækningen fra Aarhus via Langå, Viborg, Skive og Struer til Holstebro med en sidebane fra Langå til Randers.

Allerede i »Lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget« underskrevet af Frederik 7. i 1861 lå grundlaget for, at den første strækning mellem Aarhus, Langå og Randers skulle stå færdig i sommeren 1862, strækningen mellem Langå og Viborg i sommeren 1863 og Viborg-Skive-Struer banen i sommeren 1864.

Et arbejde med at navngive stationerne hele vejen til Skive blev dog færdiggjort i slutningen af 1962 med godkendelsen af stationsnavnene Bjerringbro, Rødkjærsbro, Rindsholm, Viborg, Sparkjær, Stoholm, Højslev og Skive, og den 17. maj 1863 kunne det første lokomotiv trille ind på banegården ved Søndersø i Viborg.

Her var forventningerne store til, at byens indlemmelse i det store, danske jernbanenet kunne føre til et betydeligt opsving i Jyllands Hovedstad, som det hed i en skåltale.

Driften på strækningen løb dog mod årets slutning ind i store problemer, da snefald, stejle stigninger og sågar stærk blæst til stadighed udfordrede de lidt for svage lokomotiver.

Tysken bankede på

Disse udfordringer var dog for intet at regne imod de mørke skyer, der drev ind over landet fra syd mod slutningen af 1863 med krig under opsejling.

I februar 1864 trak de danske tropper sig nordpå væk fra Dannevirke-stillingen, men fjenden fulgte med.

Nogle tropper forskansede sig som bekendt omkring Dybbøl, mens 4. armédivision ledet af Cai Hegermann-Lindencrone trak længere nordpå.

Der var man i fuld gang med anlægsarbejdet på banesektionen mellem Viborg og Skive, men det videre arbejde mod Struer blev sat i bero, selv om man trak en telegrafforbindelse langs strækningen for at kunne kommunikere under en eventuel tilbagetrækning og evakuering.

Således blev troppebevægelser under 1864-krigen også noget af det første, som strækningen Viborg-Skive fandt anvendelse til, ofte under næsten paniske omstændigheder.

General Baglæns

Den hastige tilbagetrækning gav også anledning til kritik i samtiden, hvor General Hegermann-Lindencrone fik tilnavnet »General Baglæns«, men tropperne nåede i det mindste i sikkerhed på Mors.

Samtidig fik generalens soldater tilnavnet »Røven af 4. division« efter den legemsdel, der var mest synlig ved deres retræte. Et udtryk, der som bekendt siden fandt plads i det danske sprog som en fast vending.

Arbejdet med at lægge skinner for de forestående troppebevægelser havde dog været så forceret, at stoppene mellem de store byer endnu ikke var etableret med bygninger og forstander i hverken Sparkær, Stoholm eller Højslev. Det kom først i løbet af 1865.

Fjandboernes første indtryk af den nye trafikåre ud i verden var dermed ikke ét af frihed og nye muligheder, men nærmere »Røven af 4. division«.

»Fra Viborgegnen 2022« er på 150 sider og kan erhverves via historisksamfundviborg.dk.

Den rummer også en artikel af Niels Windfeld Lund, der gør op med myten om den mennesketomme hede med Resen Sogn i Sydfjends som det vigtigste eksempel.

Bogen »Fra Viborgegnen 2022« er udgivet af Historisk Samfund for Viborgegnen og er på 150 sider. Foto: Steen Don