LØGSTRUP Den nylige byvandring i Kølsen blev noget af et tilløbsstykke med omkring 150 deltagere i Lokalhistorisk forening for Løgstrup og Omegns arrangement, oplyser Gudrun Bjerregaard.

Formand Flemming Dollerup bød velkommen til den femte byvandring i rækken efter besøg i landsbyerne Knudby, Vorde, Romlund og Fiskbæk.

Byvandringens udgangspunkt var den dejlige Kølsen Park, som den lokale smed har anlagt og som blev indviet i 2015. Rammerne var således perfekte til en oplevelse i den gamle landsby Kølsen, hvor stedkendte viste rundt og fortalte om byens historie.

Kølsens stavemåde ændres fra år 1440 Kieøsen hen over årene til Kjølseng til i dag Kølsen.

Kølsen har bestået af fæstebønder, husmænd, møller, smed, skrædder, fisker og hyrde, og man var fælles om markdrift og pasning af kreaturer om sommeren. Der var ansat en hyrde til at passe dyrene på det fælles græsningsareal. En enkelt af byens gårde var ejet af Hald og overgik til selveje i 1816, alle øvrige ejendomme var ejet af Latinskolen, og først omkring 1845 overgik de fra fæstegård til selveje.

Møllens historie kan føres tilbage til 1622. I 1917 blev møllen købt af Stigsen familien, der ejede den indtil 1996 hvor den solgtes til KFK – Korn og Foderstof Kompagniet.

I juni 2000 slutter en 378-årig epoke, møllen bliver lukket. Smeden overtager derefter, fjerner møllerimaskinerne og indretter bl.a. fire lejligheder til udlejning.

Købmandsbutikken blev bygget i 1908. Et nu afdød bysbarn Arne Stigsen har fortalt, at det var en fin butik, hvor der især om fredagen kom mange til det lokale samlingssted, der havde længe åbent. Områdets karle købte lidt sæbe og måske brylcreme. Butikken lukkede i 1976.

Til Kølsen kom der brødbiler en gang om ugen fra både Løgstrup, Skals og fællesbageren i Viborg. Brødbilerne kørte rundt til deres faste kunder.

I Kølsen var der fra 1818 en biskole, hvor læreren i Vorde underviste ældste klasse i Kølsen hver anden dag hele året. Desuden en vinterlærer til yngste klasse begge steder. I 1893 nedlagdes Kølsen skole, da Lyngsø Skole byggedes.

Af Kølsens kendte personer kan nævnes Hans Christensen Givard. Han omkom sammen med ca. 1500 andre ved Titanics forlis i 1912. Hans søster Dorthea og hendes mand Peder Laugesen overtog hjemmet. Peder havde sygekassen, og alle skulle indbetale til sygekassen hos ham, før den offentlige sygesikring blev aktuel.

Dorthea havde et drivhus med bl.a. vindruer og et lille gartneri med blomster, som hun solgte på torvet i Viborg. Hun delte også gerne ud af blomsterne, hvis nogen manglede til »mors dag«.

Dorthea havde en slags gigt. Hun havde fået et råd om, at gigten ville gå over, hvis hun byggede en høj, så hun kunne se domkirken i Viborg. Dorthea indsamlede græstørv og andet materiale og skabte en høj med hænderne, hvor hun kunne se vidt omkring.

Der var et oldebarn til stede ved byvandringen, og han bekræftede historien, men måske var det den gode motion med at bygge højen, der havde kureret Dorthea.

I 1914 oprettedes Kølsens første telefoncentral med 10 abonnenter med centralbestyrer Ane Kirstine og senere datteren Olga. I 1946 overtog Ingeborg Christensen centralen, der først blev lukket ved automatiseringen i 1971. Ved byvandringen deltog Ingeborgs 3 sønner, der fortalte om at blive oplært og om at passe telefoncentralen.

Der blev fortalt om forskellige andre erhvervsdrivende i byen; smede, købmænd, fiskere, iskiosk med brødudsalg, sadelmager, skomager og en grisehandler. Hos ham kunne man bestille torvegrise, som blev leveret i bil. Historier gik om hans tegnebog, der var stor og fyldt med penge.

Kølsen er nok mest kendt for Mergellejet og Fangekolonien, og tidligere skoleleder Jess-Ole Jensen fortalte udførligt og levende om straffefangerne fra Horsens Statsfængsel, der med skovl og trillebør bortgravede mange tons mergel, som på jernbanevogne blev transporteret sydpå til den jyske hede.

Fangerne boede i en til formålet opført træbarak, og ved siden af blev bygget et murstenshus til forvalteren, som var en overbetjent fra fængslet.

De indsatte var på det sidste år af deres afsoning, man forventede, at det hårde fysiske arbejde ville forberede dem til livet uden for fængslet.

I Kølsen var der også sport, og først i 50’erne blev Kølsen amtsmestre i håndbold. Hver sommer kom der et omrejsende tivoli forbi, og der afholdtes byfest. I firserne og halvfemserne opførtes Kølsen revyer.

Den historiske byvandring sluttede i Kølsen Parken med boller og kage sponseret af smeden Kjeld Kjærgaard. Borgerforeningen bidrog med kaffen.