HISTORIE Da Carina Lund i Skive Folkeblad for nylig havde fortalt om små skatte, hun under renoveringen af sit hus havde fundet fra husets tidligere beboere, ringede det på hendes dør.

Pensioneret tømrermester Hans Jørn Olesen havde nemlig noget at føje til historien om Solveig og Bjarne Madsen, som var nyt for Carina, selv om hun havde kendt parret i mange år.

Den 23. december 1973 udspillede sig nemlig et drama, som involverede ægteparret Madsen, og som Hans Jørn Olesen også selv kom til at tage del i. Denne lillejuleaften lå tågen tæt over Liebes Plantage mellem Nr. Søby og Stoholm, da en mand ved nitiden om aftenen havde taget opstilling med sit jagtgevær ud for indkørslen til skoven.

Han havde i flere måneder holdt til derinde i sin folkevogn, og naboerne havde med jævne mellemrum hørt skud derfra. Hans Jørns mor kunne siden også genkalde sig, at der var forsvundet en høne eller to derhjemme. Det var måske alligevel ikke ræven, der havde taget dem?

Fra Højslev kom en bil med far og datter kørende, og da de gjorde holdt for at tilbyde et lift til manden i vejsiden, fik faren i stedet stukket et dobbeltløbet jagtgevær i maven, kunne man senere læse i Skive Folkeblad.

- Manden med geværet ville have penge. Men bilisten havde kun en tyver. Det troede manden nu ikke på, men bilisten sagde til ham, at han kunne få lov at se hans tegnebog, fortæller Hans Jørn Olesen.

De fik lov at køre videre, og røveren tog opstilling for at vente på den næste bil. Den kom fra Stoholm, og i den sad Solveig og Bjarne Madsen, der sandsynligvis havde besøgt hendes forældre i Stoholm og nu var på vej hjem til Skive.

Bjarne Madsen slog et ordentlig sving uden om manden for at undgå ham, men det var den bevæbnede mand åbenbart ikke tilfreds med. Han sendte nemlig en salve af hagl efter ægteparret.

- Han rammer ind gennem bagruden, og Solveig bliver ramt i hånden, og får også nogle hagl i nakken og i øret, fortæller Hans Jørn Olesen.

Det chokerede par drejede ind på gårdspladsen hos Hans Jørn Olesens forældre, Ingrid og Jens Olesen, der boede tæt på plantagen, hvor Hans Jørn og Kirsten Olesen bor i dag.

De fortalte om skudepisoden, og Jens Olesen ringede til politiet. Men der gik ikke længe, før den næste bil drejede ind, nu med et par, der også havde mødt manden fra skoven og kun ved et held ikke var blevet ramt af skud. De havde i stedet ramt bagklappen på deres Mercedes.

- Så ringede min far for anden gang til politiet og spurgte, om de snart kunne være her, fortæller Hans Jørn Olesen.

- Så sagde politiet til ham, om han ikke selv havde våben, og han havde et jagtgevær. »Så skynd dig at få det fundet,« sagde politimanden. »Men skal jeg også bruge det,« spurgte min far. »Ja, også øjeblikkeligt, for han er utilregnelig.«

Herefter gik Jens Olesen frem og tilbage i huset og spejdede ud efter manden. Efterhånden begyndte politifolk at ankomme og i løbet af aftenen sad 10 betjente i Ingrid og Jens Olesens spisestue og styrede slagets gang. Der var hentet patruljevogne, politihunde og 35-40 politifolk ind fra Viborg, Silkeborg, Holstebro og Skive, som blev fordelt i en cirkel rundt om plantagen.

Den dengang 21-årige Hans Jørn Olesen blev også en del af eftersøgningen, da han fungerede som en slags lokal guide for politiet.

- Jeg kom ind på bagsædet af en politibil, hvor jeg kunne se maskinpistolerne ligge ved siden af betjentene, og så kørte vi rundt til de øde gårde omkring, hvor ingen var hjemme, og til de arbejdsskure, der lå rundt omkring ved plantagen for at se, om han skulle have søgt derhen, fortæller Hans Jørn Olesen.

- Men de tog ingen chancer, og de sendte hundene ind, før de selv gik ind. Og hundene må have jaget manden afsted, for han var kommet ned i et af mosehullerne, fortæller Hans Jørn Olesen.

Men alt det vidste de ikke den aften og nat, og eftersøgningen fortsatte indtil klokken tre om natten. Det blev kun til få timers søvn, for næste morgen - juleaftensdag - var politifolkene tilbage i området.

Denne gang tog de opstilling ved landevejen og tjekkede alle de biler, der kom forbi. I mellemtiden var manden søgt op til en af de omkringliggende gårde, og havde spurgt gårdmanden her, om han kunne give ham et lift til Dommerby, og det kunne han såmænd godt.

Han kendte godt til manden, som var en 37-årig landbrugsmedhjælper, der havde været ansat på borgmester Egild Drengsgaards gård. Han havde dog siden været ansat på en gård ved Lemvig, men kun kortvarigt, da den 37-årige en dag var forsvundet, og gårdmanden her nu var et gevær fattigere.

Men lige, som de i gårdejerens bil var ved at nå asfaltvejen på vej til Dommerby, fik manden øje på politifolkene.

- Nå, der holder de. Det kunne være, jeg skulle gå ud og snakke med dem for at høre, om de stadig leder efter mig, skulle den 37-årige ifølge Skive Folkeblad have sagt.

Og dermed blev han anholdt og i første omgang fængslet fire uger i varetægt. Han blev sigtet for forsøg på manddrab, røveri af særligt farlig karakter, tyveri og ulovlig våbenbesiddelse.

Manden modtog også lægebehandling, idet hans nervemæssige tilstand blev betegnet som »ikke god«, skrev Skive Folkeblad om grundlovsforhøret, hvor manden desuden blev beskrevet som landevejsrøver.

For Hans Jørn Olesens vedkommende står den nat i 1973 stadig tydeligt i hukommelsen.