Foto: Steen Don
Rally: DM vender tilbage næste år
I 2023 bliver Rally Stoholm den næstsidste afdeling i DM-serien
Foto: Steen Don
I 2023 bliver Rally Stoholm den næstsidste afdeling i DM-serien
09. november 2022, 14.28
STOHOLM DM i rally vender tilbage til Fjends og Stoholm næste år. I år var det den sidste og afgørende DM-afdeling, som fjandboerne kunne være vidner til, men næste år bliver det den næstsidste, og Stoholm er også allerede er i rally-kalenderen for 2024.
Det fortæller Berit Grønbæk, formand for rallyudvalget i Randers Auto Sport, der var med til at arrangere DM-afdelingen i Stoholm, som i øvrigt også havde international deltagelse.
Op mod 230 frivillige har været med til at få det store arrangement til at klappe. Ligesom Randers Auto Sport har også Kjellerup Og Omegns Motorsport leveret masser af folk, og så har fjandboerne selv bakket flot op om arrangementet.
- Mange lokale havde meldt sig for at være med til at stå for de forskellige prøver. Det hele er forløbet fuldstændig, som vi gerne ville have det, og jeg har ikke hørt andet end en masse ros, fortæller Berit Grønbæk.
Næste års rally-oplevelse i Fjends finder sted den 30. september.