VRIDSTED Det seneste års begivenheder på den verdenspolitiske scene har gjort, at energipriser og -forsyningssikkerhed hele tiden er oppe i luften.

Derfor er der i de danske kommuner og lokalsamfund i den grad skruet op for blusset for at sikre sig kollektiv og stabil varmeforsyning til en fornuftig pris.

Således også i Vridsted, der i stor stil er opvarmet med naturgas, som landet ligger nu.

Her har der for nylig over to aftener med identisk indhold været inviteret til borgermøde i byens forsamlingshus for at gøre indbyggerne klogere på, hvad et projekt om at bringe fjernvarme til byen vil give af muligheder og udfordringer.

Og de kan se frem til en hurtig ekspedition af projektet, der kan give de første husstande tilslutning indenfor et års tid, mens de sidste vil komme med i løbet af 2024.

Prisen bliver også overkommelig, i hvert fald hvis man sammenligner med resten af Viborg Kommune.

Men det er alt sammen betinget af, at de ikke går og tænker for længe over det ude i Vridsted. I løbet af et par måneder skal 187 ud af potentielt 237 kunder have skrevet under på en kontrakt om tilslutning, for at den plan kan føres ud i livet.

- Og det er den store udfordring. Det er ret mange, der skal med, for at det lykkes, sagde driftsleder Jørgen Sørensen fra Vinderup Varmeværk på det første møde om målet på cirka 80 procents tilslutning.

Vinderup Varmeværk bygger

Jørgen Sørensen var den, der præsenterede projektet for borgerne, og han spiller en central rolle i forsøget på at forsyne Vridsted med fjernvarme.

Det bliver nemlig Vinderup Varmeværk, der kommer til at bygge og drifte et fjernvarmeværk i Vridsteds nordlige udkant, som skal kunne forsyne byens matrikler med fjernvarme.

Men det er ikke på opfordring af borgerne i Vridsted, at Jøgen Sørensen og Vinderup Varmeværk er endt i spidsen for projektet.

- Det er egentlig os, der har kigget jer ud, sagde Jørgen Sørensen.

Vinderup Fjernvarme administrerer i forvejen fjernvarme for 1620 kunder i Vinderup, Sevel, Djeld og Rydhave, og der har også for nylig været regnet på, hvad der skulle til for at bringe fjernvarme til henholdsvis Ryde og Herrup.

De to projekter kuldsejlede imidlertid, da befolkningsgrundlaget var for lille til at gøre det rentabelt.

Men det er det ikke i Vridsted, der med 600 indbyggere er cirka 20 procent større end Sevel, der har fået en rørføring de cirka fem kilometer fra Vinderup.

Det er dog ikke den løsning, der er i støbeskeen i Vridsteds tilfælde, for det er afstanden for stor til.

I stedet arbejdes der med en model, hvor Vinderup Varmeværk vil bygge et nyt varmeværk i Vridsteds nordlige udkant bestående af en 1,3 MW varmepumpe, en stor akkumuleringstank samt en naturgaskedel som backup.

Tiden arbejder imod det

Der er tale om et produktionsanlæg til omkring 21 millioner kroner. Dertil kommer 15 millioner kroner for et hovedledningsanlæg, altså rørføring gennem byens vejnet, samt otte millioner kroner for stikledninger, altså rørføring ind til de respektive adresser.

Men det regnestykke er med alle mulige forbehold, for der sker hele tiden en hal masse med både finansieringsomkostninger og anlægsomkostninger i et ophedet fjernvarmemarked.

- Så på den måde arbejder tiden desværre lidt imod dette projekt, sagde Jørgen Sørensen.

Løsningen på det problem ligger imidlertid lige for. Det drejer sig helt simpelt om, at tilpas mange husstande kommer hurtigt ud ad starthullerne og får tilkendegivet deres tilslutning ved at underskrive en kontrakt, så der er grønt lys til projektet, inden vinteren er ovre.

- Jo før, jo bedre, for med det samme, vi har tilsagn nok, kan vi gå i gang med at lave udbudsmaterialet, sagde Jørgen Sørensen.

Er målet indfriet inden foråret, kan projektet komme i licitation i løbet af april/maj, og man kan gå i gang med gadenettet i tredje kvartal og etablering af varmeværket i fjerde kvartal.

I dette optimale scenarie vil de første forbrugere i byens nordlige ende kunne blive koblet på fjernvarme omrking årsskiftet 2023/24, mens de sidste vil komme med i løbet af 2024.

- Men kommer det nødvendige antal tilsagn ikke ind i løbet af et par måneder, vælger vi nok at parkere projektet, for så er vi nødt til at følge prisudviklingen og se, om betingelserne ændrer sig, lød det fra Jørgen Sørensen.

Prisen er i den lave ende

Med en sådan presbal blev tilhørerne herefter præsenteret for tal omkring brugerøkonomien i projektet.

Tilslutning til fjernvarmenettet koster 25.000 kroner, og så koster det yderligere 25.000 at få konverteret installationen inde i huset.

Det giver en engangsudgift på 50.000 kroner, men konverteringen inde i huset kan man leje sig ud af hos varmeværket for 185 kroner i måneden, så den er ikke nødvendigvis en del af engangsomkostningerne.

Med i prisen for tilslutning er også de første fem meter fra matrikelstart til huset, hvorefter en merpris for ekstra meter træder i kraft.

Det har de fleste, og i Jørgen Sørensens eksempel endte regnestykket med at give en engangsomkostning på 38.000 kroner, hvis man lejer husinstallationen.

Herefter vil man i et standardhus på 130 kvadratmeter få en årlig varmeudgift på 17.725 kroner, hvilket ved leje af husinstallationen stiger til omkring 20.000 kroner.

Det vil prismæssigt klart placere Vridsted i den bedre halvdel i Viborg Kommune, der er præget af store udsving i varmepriserne fra by til by.

Som absolut topscorer ligger Viborg Varme med 28.600 kroner i årlig varmeudgift, mens Stoholm er billigst med en årlig udgift på 11.100 kroner.

Nabobyer kommer ikke med

Jørgen Sørensen var også inde på muligheden for på sigt at koble nogle nærliggende byer på Vridsteds fjernvarme, men de udsigter var dystre.

Man havde regnet på at få tilsluttet Vroue, men selv om den ligger under to kilometer fra Vridsted, ville den med sine kun omkring 100 indbyggere trække projektet ned.

Godt fem kilometer væk ligger også Fly og Kjeldbjerg med hver cirka 300 indbyggere, Sjørup med omkring 250 indbyggere og Mogenstrup med omkring 200 indbyggere, men de har også den forkerte kombination af indbyggertal og afstand.

Ifølge Jørgen Sørensen koster en rørledning nemlig rundt regnet to millioner kroner per kilometer.

- Og så er vi ude i, at det bedre kan betale sig at etablere en fast central i de byer, sagde Jørgen Sørensen.