Johnny F. Andresen. Arkivfoto

Debat: Stop nu vanviddet...Behold Lizette!

DEBAT Stop nu hysteriet.

Det er skammeligt at høre på voksne mænd sidde og tude som en flok krænkede kællinger, der blev krænket engang i tidligere tider.

Enhver har mulighed og ret til at afvise, hvis man oplever et klask bagi eller en lignende berøring. Et enkelt »Det vil jeg gerne frabedes« og så sige det med et smil, eller blot ved en bevægelse gøre opmærksom på, at man gerne vil fratages dette.

Naturligvis skal det ikke accepteres, uanset hvem det er, men så er det altså heller ikke værre. Et klap eller en berøring er stadig blot en gestus man kan grine lidt af, og næppe det største overgreb.

Hvis ikke vi får stoppet denne vanvittige forfølgelse af politisk korrekthed på grund af smålighed, så går vores samfund imod tider, hvor man dårligt tør kigge hinanden i øjnene.

Lizette Risgaard er en dygtig og faglig professionel person, der virkelig arbejder for folket på gulvet, nemlig lønmodtagere over hele landet. Og det er hun til trods for, at hun har lagt sin hånd på baller og lår.

Hendes styrke og magt er hårdt oparbejdet gennem mange forhandlinger, og nu vil man ødelægge fagbevægelsens styrke ved at sidde og tude ude af proportioner.