Mette Nielsen. Privatfoto

Lighed i sundhed? Der er lang vej endnu!

Der mangler grundlæggende en ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme. Det ene er helt naturligt, og det andet er stadig i nogen udstrækning tabubelagt. Efter et benbrud kan man hurtigt vende tilbage til hverdagen. Men helt ærligt, er det så lige så nemt at vende tilbage til hverdagen, hvis der er sygdom eller udfordringer med psyken? Det er min klare opfattelse at der stadig er forskel – desværre.

Som bekendt kommer der flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Derudover så mangler der sygeplejersker og sundhedspersonale på hospitalet, læger og psykiatere inden for psykiatrien. Der mangler også sygeplejersker og SOSU-personale i Viborg Kommune. Når der mangler tid til omsorg og kvalitet, så presses arbejdsmiljøet både på hospitalet og i kommunen. Et presset arbejdsmiljø går i sidste ende ud over de patienter og mennesker, som det hele handler om. Derudover er der de senere år blevet kortere tid til indlæggelse. Dette gælder både i forbindelse med en brækket hofte, en fjernet blindtarm, hvis et menneske er psykotisk eller er selvmordstruet.

Uligheden i sundheden bekymrer mig. Der er udredninger af diagnoser og behandling, som man kan købe sig til. Enten med en direkte betaling eller brug af sundhedsforsikringen. Er det rimeligt, at de som bedst kan betale, kommer foran i køen? Dybest set nej - for alle uanset pengepung bør have lige adgang til lægehjælp og behandling sundhedsvæsnet. Derfor håber jeg, at den kommende sundhedsreform vil give mulighed/tage højde for at ligestille fysisk og psykisk sygdom. Jeg håber, at der vil være et helhedsperspektiv, så der fokuseres på det hele menneske. Det virker som om, at der i sundhedsvæsnet pt. er udredning eller behandling af en diagnose en dag og udredning eller behandling af en anden diagnose en anden dag. Sundhedsvæsenet skal kunne rumme det hele menneske. Derfor er der brug for at patienten sættes i centrum, og at der tænkes i det hele menneske. Vi skal ikke sende alvorligt syge mennesker hjem fra hospitalet, som derefter skal vente på en ny besked i E-Boks, før de kan komme til en ny undersøgelse. Der skal anlægges et helhedsperspektiv, så hvis man fejer noget, så udredes man før man sendes hjem. Dette bør gælde for både fysiske og psykiske sygdomme.

Jeg håber også, at der vil være fokus på at give handicappede på eks. botilbud de samme muligheder før, under og efter en indlæggelse, som andre mennesker har/ får, når de bliver ramt af enten fysisk og psykisk sygdom. Det er mange ting at gøre, ændre og rettet op på, hvis vi skal tættere på en reel lighed i sundhed.