Arkivfoto

Åbent hus: Sparkær deltager i Tennissportens Dag

Man skal selv medbringe det gode humør, men ketsjer og bolde kan man låne

SPARKÆR Tennissportens Dag er et landsdækkende event, som op imod et par hundrede klubber deltager i, og når nysgerrige over hele landet lørdag den 29. april inviteres gratis til åbent hus, er Sparkær med.

Det fortæller formand Erich Weller fra Sparkær IF Tennis, som tager imod, når den gennem et par timer står på både strengeleg og hygge på klubbens anlæg på Enrico Dalgas Vej.

Man kan både låne ketsjere og bolde, man skal blot selv medbringe sportstøj, sko uden grove såler og sit gode humør.

- Alle er velkomne, og alle kan være med uanset alder, eller om man har prøvet at spille før. Nogle af vores dygtige spillere står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang, og så kan man høre nærmere om klubbens tilbud, fortæller Erich Weller.

Sparkær if Tennis står bag arrangementet i tæt samarbejde med DGI og Dansk Tennis Forbund.