Stoholm Festuge har tidligere haft stor succes med at arrangere MGP sammen med Fjends Gymnastikforening. Arkivfoto: Henrik Bagge

FORÅRSMESSE: Flot, flyvende og funky

En opvisning fra unge, lokale dansere kan tjene som rekruttering til Stoholms MGP senere på året

FORÅRSMESSE Stoholm MGP vender i 2023 tilbage til byfesten i anlægget.

Det er godt nok først til august, men nogle er allerede i fuld gang med at forberede sig til eventet.

Jane Østergaard har således gennem vinteren i Fjends Gymnastikforening undervist i Funky Dance for piger årgang 2014-2015, der har en indre dansesmølf gemt i sig, er rappe på fødderne, eller bare har det helt naturligt i masser af glitter.

Gennem rytmeøvelser og danselege har de øvet nogle basale koreografier, der kan gøre dem til de lokale MGP-stjerner, de drømmer om, og til forårsmessen vil de give smagsprøver på, hvad de har lært hen over vinteren.

Det kan danne afsæt for en tur i øveren for alle dem, der har mod på at indtage scenen til MGP, når Fjends Gymnastikforening igen er arrangør sammen med Stoholm Festuge fredag den 18. august.

Jane Østergaard har i den henseende allieret sig med Kirsten Marie Ulstrup med henblik på hjælp til både dans og sang gennem tre-fire fælles øvedage på Stoholm Skole.

Underviserne har vurderet, at de har plads til i alt otte grupper, så det er altså med i en ruf at få samlet et hold og meldt sig til senest den 12. april. Det gælder alle, der går i 0.-9. klasse.