Tidligere bagermester i Sparkær, H. P. Nielsen, fortalte i 1939 i anledning af sin 80 års fødselsdag sine minder til Viborg Stifts Folkeblad, heriblandt om dengang byen fik en station. Arkivfoto: Æ Fjandboarkiv

Nye Egnshistorier fra Fjends: Bagermesteren husker, da tysken kom - i 1864

Fjends Egnshistoriske Forening er på banen med det seneste halvårsskrift

FJENDS Det nye halvårsskrift fra Fjends Egnshistoriske Forening er netop udkommet med gode historier fra egnen samt omtale af forårets arrangementer. Og Østfjends er kommet til at fylde meget i »Forårsskrift 2023«.

»Erindringer fra Sparkær« er således overskriften på en historie om tidligere bagermester H. P. Nielsen, der fyldte 80 år i 1939 og dengang fortalte sine minder fra Sparkær til Viborg Stifts Folkeblad.

Nielsen kunne huske, at han som femårig i 1864 så tyskerne komme til Sparkær. Om sin skolegang fortalte han: »Da jeg begyndte at gå i skole, lå der en lerhytte mellem Sparkær og Fusager, og den skulle gøre det ud for en skole. En husmand var ansat som lærer, og han forstod sig bedst på at prygle børnene«.

H. P. Nielsen drev bageri og mølleri i 31 år og siden landbrug i 13 år. Han huskede tiden, hvor Sparkær voksede fra en håndfuld gårde til stationsby og tiden derefter, hvor folk strømmede til.

Sparkær bliver som bekendt igen stationsby, når toget fra den 11. december 2022 igen stopper ved et helt nyt trinbræt for første gang siden 1979.

Da vindmøllen var populær

Endnu en Sparkær-historie viser et noget andet syn på vindmøller i fordums tider end den i dag herskende, idet den starter således: »Det er tyndet slemt ud blandt de gamle Vindmøller, og omgivelserne, hvor de har stået, er blevet et karakteristisk billede fattigere. En Mølle kan give en by og den nærmeste egn et præg, hvis værdi først går op for én, den dag møllen er borte!«

En historie om Mønsted Brugsforenings op- og nedture fortæller om intet mindre end ni forskellige uddelere i de første 35 år.

Af en udtalelse fra formanden på generalforsamlingen i januar 1899 fremgår det, at uddelerne indimellem måske har været lige rare nok: »Jeg beklager de trykkende tider angaaende vores pengeforhold fremkaldt af den uhyre Kredit, vores særdeles flinke uddeler har vovet sig ind på!«

Breve fra besættelsestiden

Men »Forårsskrift 2023« kommer også længere vestpå i Fjends med en historie om Niels Aage Rasmussen sammensat af udpluk af personlige breve fra besættelsestiden.

Han blev født i 1925 i Røgind ved Stoholm og blev ramt af børnelammelse. Han gik i den lokale skole i syv år, men på grund af sit handicap blev han sendt til København for at komme på handelsskole.

Herfra var der en omfattende brevveksling mellem Niels Aage og hjemmet. Han gemte selv de breve, han modtog, som Æ Fjandboarkiv har fået adgang til. Det er således kun kommunikation den ene vej, der har dannet grundlag for historien, der giver et indblik i livet og dagligdagen i Røgind under besættelsen.

Efter krigen fik Niels Aage Rasmussen tilladelse til at købe en motorcykel, hvilket desværre også blev hans skæbne. Han døde godt nok ikke straks, da han forulykkede, men det gjorde han efterfølgende af en blodprop den 12. juni 1952.

En bornholmer på heden

Endnu længere vestpå møder vi bornholmeren Christian Vest, der blev landlæge i Sjørup. Han tog studentereksamen på Rønne Lærde Skole i 1896 og lægeeksamen i København i 1903.

Sin første lægegerning fik Vest i Vrønding ved Horsens, men siden søgte han til Fjends, hvorfra han fortæller om at være læge på Heden og også om sin politiske interesse.

Halvårsskriftet omdeles til foreningens godt 330 medlemmer og kan købes på Stoholm Bibliotek og hos bestyrelsen af øvrige interesserede.

Nye medlemmer er velkomne og kan blot sende en mail til oda@rebofa.dk. Som medlem bidrager man til at bevare den lokale historie og modtager samtidig foreningens to årlige udgivelser, ligesom man kan deltage i foreningens øvrige aktiviteter i løbet af året.

Niels Aage Rasmussen, der her ses med fru Gerda, Agnes og Marinus, tilbragte besættelsestiden i København, og hans brevveksling med familien hjemme i Stoholm har dannet grundlag for en erindringshistorie. Arkivfoto: Æ Fjandboarkiv
Bornholmeren Christian Vest blev landlæge på Heden med udgangspunkt i Sjørup fra starten af 1900-tallet. Arkivfoto: Æ Fjandboarkiv