ERHVERV Gennem 20 år har tandlæge Kjeld Tommerup drevet tandlægeklinikken på Johan Bittmannsvej i Stoholm, men nu er han trådt et skridt tilbage og har overdraget sin andel af klinikken til tandlæge Trine Heide Pedersen.
Det er sket med virkning fra den 1. februar, men det betyder ikke, at der er ændret på holdopstillingen.
Den er nemlig stadig den samme, og hele holdet på Johan Bittmansvej ser frem til som vanligt at tage imod patienterne, der ikke vil mærke noget til vagtskiftet.
Trine Heide Pedersen, der bor lidt udenfor Løgstrup med sin mand og to drenge, har nemlig i forvejen været ansat hos Tandlægerne i Stoholm siden 2016 efter at være blevet færdiguddannet et par år tidligere.
Hun går ind til den nye opgave fuld af gå-på-mod og glæder sig til at varetage sin nye rolle på bedste beskub til glæde for både ansatte og patienter.
Og Kjeld Tommerup? Han fortsætter som tandlæge i klinikken, dog nu som ansat og med lidt færre arbejdstimer, så han får bedre tid til jagt og børnebørn.
Han har siden 2003 drevet tandlægeklinikken på Johan Bittmansvej i Stoholm, der i 2019 blev en del af klinikfællesskabet Dentist.dk. Før det havde han fra 1984 egen klinik i Haderup.