Poul-Erik Ebbe Andersen fra Vridsted kom på sin sidste mission, da han som manden med de rigtige kompetencer fik lov at afslutte sin militære karriere som efterretningschef i Irak. Foto: Steen Don

Den sidste, store mission

Da NATO skulle bruge en efterretningchef i Irak, faldt det logiske valg på Poul-Erik fra Vridsted

VESTFJENDS Poul-Erik Ebbe Andersen blev sidste år pensioneret fra Forsvaret.

Som chef for Efterretningssektionen ved Hærkommandoen i Karup var han ganske tæt på at kunne tage fat på rydde skrivebordet, da pensionsvilkårene indenfor Forsvaret med kort varsel blev ændret.

- Pensionen blev skubbet halvandet år fra den ene dag til den næste, fortæller Poul-Erik Ebbe Andersen, som stod noget uforstående overfor denne pludselige ændring i ansættelsesforholdet.

Det skulle dog vise sig, at de ekstra halvandet år ved Forsvaret ville give fjandboen en unik chance for at løse en ganske særlig opgave.

Med Danmark i spidsen for NATO-missionen i Irak skulle Danmark også stille med ledende medarbejdere til missionen.

Og med Poul-Erik Ebbe Andersens position som efterretningschef i Karup stod det klart, at han var en af de få herhjemme, som havde kompetencerne til at varetage NATO-stillingen som efterretningschef i Irak.

Poul Erik Ebbe Andersen blev valgt. Og dermed fik han en uventet mulighed for at bringe sine lederevner i spil i et land, han havde været udsendt til to gange før.

Afsondret fra omverdenen

Inden han skulle afsted til Irak denne gang, fik han først sammen med de øvrige deltagere i missionen besked på at opholde sig i isolation i to uger i en afsondret bygning på Skive Kaserne for at kunne være garanteret coronafri ved afrejsen til Irak.

- Kun i weekenden, når der stort set ikke var andre end os på kasernen, måtte vi forlade området omkring bygningen og bevæge os rundt på det helt tomme kaserneområde, fortæller Poul-Erik Ebbe Andersen.

Da ventetiden var slut, tog holdet afsted til et Irak, hvor der er bekymringer nok for NATOs rådgivningsmission og de amerikanske styrker i landet: En meget svag regering er blandt andet udfordret af Islamisk Stat og forskellige andre militsgrupper.

- Efterretning lyder måske lidt af »skæg og blå briller«. Det er det også indimellem, men mange af de oplysninger, man skaffer hjem, indsamler vi via traditionelle, åbne kanaler, fortæller Poul-Erik Ebbe Andersen om arbejdet i Irak.

Åbne kanaler er blandt andet forskellige medier - også de sociale som for eksempel facebook.

Her kunne Poul-Erik Ebbe Andersen og et efterretningshold på 10-11 personer fra mange forskellige NATO-lande, som han efterhånden opbyggede, finde mange af de informationer, de havde brug for.

Andre oplysninger fik efterretningsfolkene ad mindre tilgængelige kanaler, blandt andet ved at henvende sig til irakiske enheder og myndigheder, samarbejdspartnere samt egne soldater i området.

Det hændte også, at personer selv henvendte sig med oplysninger, som de af forskellige årsager ønskede at dele med NATO-folkene.

Vigtig tilstedeværelse

NATO Mission Iraq led ikke tab i den periode, Poul Erik Ebbe Andersen var dernede, og det var vigtigt for ham. Også fordi han tror, det er vigtigt, at der er opbakning i de europæiske lande til en langvarig NATO-indsats.

- Irak har en meget skrøbelig demokratisk regering. Hvis NATO´s mission stoppede, eller USA trak styrkerne ud, ville det være svært at undgå at situationen forværredes, siger Poul-Erik Ebbe Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at NATO-missionen har en gavnlig effekt, fordi den demonstrerer international støtte til en positiv udvikling i landet. Men han er alligevel meget i tvivl om, hvilken fremtid der venter Irak.

Det er stadig et land, hvor borgerne efterspørger sikkerhed og stabilitet. Meget er kaotisk, og der er stadig mange drab og andre voldelige episoder.

- NATO’s indsats er hjælp til selvhjælp, siger Poul Erik Andersen.

Selv om Irak ikke som Afghanistan har et stærkt Taliban at slås med, har blandt andre Islamisk Stat tidligere vist sig i stand til at vokse i landet.

Samtidig er det i sidste ende kun irakerne, som kan gå de afgørende meter mod et mere fredeligt og velfungerende samfund.

Poul-Erik Ebbe Andersen modtog et diplom for sin indsats i Irak. Et skulderklap som han virkelig værdsætter. Det er nemlig sjældent, at den form for hæder gives til chefer.

- Jeg synes ikke, jeg kan sætte mine egne ord på mine bedste kompetencer. Men når folk beskriver mig, siger de, at jeg er personen, de ville henvende sig til, hvis de skulle have noget sat i gang eller have indsamlet noget konkret viden om et særligt område, siger Poul-Erik Ebbe Andersen.