Arkivfoto
Krydsordsnyt: Find det på lokalsiderne
I det nye Skive Folkeblad Onsdag skal du finde krydsordet på en anden side
Arkivfoto
I det nye Skive Folkeblad Onsdag skal du finde krydsordet på en anden side
04. september 2023, 09.35
I og med, at Fjends Folkeblad fra den 30. august 2023 indgår som sider i det nye Skive Folkeblad Onsdag, vil Fjends-siderne heller ikke længere indeholde et særskilt krydsord, som man i stedet kan finde andetsteds i Skive Folkeblad Onsdag.
Dermed har vi også trukket den sidste vinder af Fjends Folkeblads krydsord, og det blev:
Åge Nielsen, Højslev, der var nået frem til ugens korrekte kodeord: SKURVOGN.
Vi håber, at Åge og alle de andre trofaste krydsordsløsere fra Fjends Folkeblad fortsat vil deltage i legen i det husstandsomdelte Skive Folkeblad Onsdag.
Her kan man fremover aflevere løsningen på krydsordet digitalt på krydsord@skivefolkeblad.dk, men man kan også fortsat aflevere den i en kuvert, hvis man foretrækker det.
Avisen har nemlig indgået en aftale med købmand Daniel Hovgaard Nielsen om aflevering af krydsord i en dertil indrettet postkasse hos Spar i Stoholm, som vil blive tømt mandag morgen.
Her vil man i øvrigt også kunne hente det nye Skive Folkeblad Onsdag, hvori Fjends Folkeblad indgår med egne sider, hvis det ved en fejl skulle udeblive fra en adresse ved husstandsomdelingen.