SPARKÆR - De kunne stjæle vores kirke, men vores salmesang kunne de ikke tage fra os.
Sådan forklarer sangere i Kingokoret fra Tjørnuvík på Færøerne en af grundene til, at de stadig synger den danske salmedigter Thomas Kingos salmer, som de kom til at lyde i Tjørnuvík, efter danske præster tog dem med til Færøerne i 1700-tallet.
Påskesøndag bliver det muligt at høre den nu meget sjældne færøske Kingosang under gudstjenesten i Sparkær Kirke. Det sker under Kingokorets syvende besøg i Danmark over 20 år.
I påsken 2018 sang koret i øvrigt under gudstjeneste i en fyldt kirke i Ørslevkloster, og den kommende påskes besøg i Danmark bliver det sidste, forventer koret selv.
Kingokoret er stort set den sidste repræsentant for en 300 år gammel og færøsk måde at synge salmer på - Kingosang - og den kan minde om gregoriansk korsang.
Filminstruktør Nils Malmros brugte Kingosang i filmen »Barbara«, og han sagde sådan om den:
- Jeg bliver altid bevæget af denne vidunderlige tone, Kingosangen rummer.
Trængt i baggrunden
Thomas Kingo udgav i 1699 en salmebog, som præster tog med til Færøerne.
Noder og orgler havde man ikke, så præster, degne eller manden i huset sang for, og på den måde fik salmerne forskellige melodier fra bygd til bygd.
Salmerne blev for eksempel også brugt, inden mænd tog ud for at fiske på det farefulde hav. Melodierne blev overleveret fra mund til mund, men omkring 1900 begyndte Kingosangen at vige på Færøerne.
I Tjørnuvík holdt degn Davur Emil Magnussen til sin død i 1957 dog fast i traditionen, og efterkommere af ham genoptog i 1997 den sangtradition og synger stadig i koret.
I 1858 mistede Tjørnuvík sin kirke, da myndighederne besluttede, at den skulle pilles ned og bæres over fjeldet til nabobygden Saksun, mens man i Tjørnuvík fortsatte med at synge til gudstjenester rundt om i hjemmene.
I 1937 fik bygden så en ny kirke - endda med et orgel - men man havde ingen organist, så man fortsatte bare med at synge på den måde, Kingos salmer var kommet til at lyde i Tjørnuvík gennem 200 år.
Den er i øvrigt den sidste bygd, hvor man værner om denne forunderlige salmetone, man nu for syvende og formentlig sidste gang kan høre i Danmark.
Efter gudstjenesten i Sparkær byder kirken i øvrigt på frokost og møde med koret i Sparkær Forsamlingshus, hvor der også bliver mulighed for at opleve og deltage i færøsk kædedans.