Shelteret er hævet lidt over jorden, og med en vinterplade for den ellers åbne front, er der god læ i »soveværelset«. Mor og datter har endnu til gode at hilse på ulven, og mus har de heller ikke været plaget af. Til gengæld har de af og til besøg af pindsvin, men det sætter de bare ind på hyggekontoen. Foto: Steen Don

To kolde fra kassen: Mor og datter sover i shelter året rundt

På flugt fra en robotplæneklipper skiftede de teltet ud med en fast bopæl i haven, hvor de har overnattet lige siden

VRIDSTED I sol og varme, i sne og slud, i regn og blæst har de hver nat lagt sig ud for at sove i et shelter i haven gennem halvandet år.

Ellen Bettina Søgaard, indskolings- og SFO-leder på Vinderup Skole, og hendes datter Xenia, der går i 9. klasse på Vestfjendsskolen, bestemte sig første gang for at sove ude i haven på Elmebakken i Vridsted i maj 2021.

Storebror Max rystede på hovedet af dem, og hvem der først fik den tovlige idé, står heller ikke helt klart i erindringen, men historikken bag strækker sig i hvert fald længere tilbage i tiden.

- I mange år har vi trukket sommeren ud ved at sove i telt hjemme i haven. Men for halvandet år siden fik jeg den skøre idé, at jeg skulle have en robotplæneklipper, og den fungerer bare ikke særligt optimalt sammen med et telt i haven, siger Ellen Bettina Søgaard.

Ligesom et spejdermærke

Samtidig var Xenia hos spejderne i Birkegruppen i Stoholm i gang med at tage et mærke, hvor man skulle ud at sove i shelter en gang om måneden.

Derfor blev de enige om at købe et shelter til haven i stedet for teltet og på den måde trække sommeren ud, som de plejede.

Men da Xenias storebror drog afsted på efterskole, og der kun var mor og datter tilbage i husholdningen, blev de enige om at prøve at forlænge opholdet i haven til overvintring også.

- Jeg tænkte: »Ja ja, lad os nu se, hvor længe det går.« I starten lå vi også bare på nogle almindelige liggeunderlag, men da vi nåede efterårsferien, blev de skiftet ud med nogle springmadrasser, og vi endte med at blive derude vinteren over. Og vi er ikke kommet ind endnu, griner Ellen Bettina Søgaard.

De har selvfølgelig skippet overnatningen i deres shelter, når de ikke har været hjemme til det, men ellers har de kun valgt det fra en enkelt gang.

Det var, da stormen Malik i slutningen af januar 2022 hærgede landet, og Ellen Bettina Søgaard begyndte at skule til et kæmpestort ahorntræ ovre hos naboen, som, hun vurderede, ville kunne nå deres adresse i haven, hvis alle ulykker skulle ske på én gang.

- Så da blev vi inde, siger hun.

Til gengæld er det kun blevet ved snakken om at trække sig i tordenvejr.

En dyne over soveposen

Overnatningen i shelter er nu blevet en fast rutine, og ifølge Ellen Bettina Søgaard beror det ikke på en stirrekonkurrence, hvor ingen vil trække sig.

- Jeg tror bare, vi synes det er lidt hyggeligt, siger hun.

Vejrliget har endnu ikke for alvor udfordret det robuste par, selv om sidste uges minusgrader fik dem til at tjekke termometeret i hulen en ekstra gang, når de gik i seng, og næsten kun næsen var fri af soveposen.

Ellers har de taget visse forholdsregler for at kunne stå den tilnærmelsesvist sibiriske vinter igennem.

Det ellers åbne shelter har fået en plade på fronten, der giver læ og kun efterlader en mindre indgang med et vattæppe og et fluenet hængende for.

Så har de anskaffet sig nogle dejligt varme lammeskind at ligge på i dunsoveposen, som de også kan trække en dyne henover.

Xenia har fået sig en varmedunk, som hun lige koger lidt vand til inden sengetid, og soveposerne har de liggende inde i huset om dagen, så det ikke er som vinterbadning at hoppe i dem om aftenen.

Når de så indefra huset også tager et lag fleecetøj på, er de klar til at bevæge sig ud i mørket, men det betyder ikke, at de også er klar til at sove.

Der er nemlig ikke noget tilstræbt overlevelsestur eller »Alene i vildmarken« over deres lille projekt, når de typisk går til køjs ved halvtitiden om aftenen.

Ud over en LED cykellygte til at hænge i loftet, er en powerbank også uundværlig for det moderne udendørsmenneske.

- Nu er hun jo teenager, og jeg har egentlig også min mobil med mig altid, så det er faktisk bare det samme, som hvis vi sov indenfor, griner Ellen Bettina Søgaard.

Efterskole med outdoor

Xenia skal forlade Vestfjendsskolen til sommer, og dermed kommer hun også til at efterlade mor i havens shelter, hvis ellers Plan A går, som den skal.

Ifølge den venter nemlig et år på Venø Efterskole, der blandt andet byder på masser af udeliv, og hvor man også gerne må overnatte i shelter, hvis blot man er mindst tre ad gangen.

Xenia er højt oppe på skolens venteliste og har i øvrigt søgt ind på tre forskellige linjer med forfatterlinjen som førsteprioritet, så chancerne for at komme til Venø skulle være gode.

Ellers er Plan B at tage 10. klasse i Vinderup, og i det tilfælde tager hun gerne en sæson mere i shelter sammen med sin mor.

- Som det er lige nu, hvor vi vågner op i den frostklare luft, da er det bare dejligt, og man er frisk lige fra morgenen af, siger Ellen Bettina Søgaard.

Hun er den, der står først op, helt præcist klokken seks, mens Xenia gerne lige ligger og gasser sig en halv til en hel time ekstra, inden hun vover sig ud.

- Og jeg vil nok sige, at det mest er på turen ind i huset, at jeg bliver helt vågen, siger den 15-årige Xenia i klipklapper og kigger henad den sti, de har trådt i den dybe sne.

Hvis nogen skulle få lyst til at følge deres eksempel, vil Ellen Bettina Søgaard ikke råde dem til at begynde i det nuværende vejr.

I stedet kan man starte med at lægge sig i soveposen en lun sommeraften, så man får en god oplevelse den første gang, og så vænne sig til det, som året skrider frem.

- Hvis nu du ligger og fryser en hel nat den første gang, så er det nok ikke noget, du gider at gøre igen. Men ellers kan jeg klart anbefale det. Også selv om mange vist synes, at vi er lidt tovlige.

Med de seneste vintergrader har Xenia (tv) og Ellen Bettina Søgaard måttet udvide sengetøjet med både et lammeskind under og en dyne over den ellers godt forede dunsovepose. Men de har endnu ikke for alvor overvejet at trække sig tilbage til stuehuset, som de forlod for halvandet år siden for at overnatte i et shelter i haven. Foto: Steen Don
Ellen Bettina Søgaard er den irriterende mor-type, der springer superfrisk ud af fjerene klokken seks om morgenen, mens 15-årige Xenia gerne ligger og gasser sig i shelteret lidt længere, inden hun tager den i klipklapper gennem sneen ind i det varme stuehus. Foto: Steen Don