ENERGI Det har hidtil mest handlet om økonomi, grøn omstilling og forsyningssikkerhed, men siden Ruslands invasion af Ukraine har det også fået et strejf af sikkerhedspolitik.

Det drejer sig om vores varmeforsyning, og med de seneste måneders begivenheder på den verdenspolitiske scene med store stigninger i energipriserne til følge, er der i den grad skruet op for blusset for at gøre sig uafhængig af Rusland, der i dag leverer omkring 40 procent af naturgassen til EU.

Så Mette Frederiksen siger det, eksperter siger det, og stort set alle andre siger det også: Vi skal have så mange som muligt så hurtigt som muligt væk fra naturgas og over på fjernvarme eller alternativt individuelle varmepumper, hvor det giver bedre mening.

Det drejer sig om 400.000 danske husstande, og det har sat gang i en række initiativer på makroplan, hvor kommunerne for eksempel er blevet pålagt at udarbejde en varmeplan, så alle naturgaskunder inden årets udløb får afklaret, om de kan forvente at få fjernvarme inden for tre-fire år, eller om de skal søge en individuel varmeløsning.

Omkring to tredjedele af alle landets husstande er allerede i dag på fjernvarme.

Måtte finde ekstra stole

Men initiativer er der også på mikroplan som for eksempel i Østfjends, hvor en arbejdsgruppe bestående af gode folk fra Mønsted og Sparkær sammen med nogle fra Stoholm har sat sig for at finde ud af, hvordan de bedst skærer fremtidens varmeforsyningskage.

Derfor var der torsdag aften inviteret til orienteringsmøde i Østfjendshallen, og de måtte finde ekstra stole frem, da op mod 200 interesserede borgere mødte frem for at blive klogere på, hvilke valg der i den nærmeste fremtid skal træffes individuelt og kollektivt.

Valgene er nemlig mange, for alt er i bevægelse, og spørgsmålene hober sig op.

Hvilken varmekilde er den optimale? Skal man have individuelle varmepumper, etablere sit eget kollektive varmeværk eller koble sig på et eksisterende? Hvor stor tilslutning kræver det? Hvad bliver prisen? Hvordan ser tidsplanen ud? Og hvem skal tage beslutningen og sætte det i gang?

Oppe imod Gamle Ole

Kurt Mosgaard fra Mønsted og Omegns Lokalråd er med i arbejdsgruppen, og i sin velkomst beklagede han, at tidspunktet ramlede sammen med bankospillet i lokalet ved siden af, hvilket havde tvunget nogle borgere til at træffe et hårdt valg.

Herefter præsenterede han et panel af forstandige folk fra kommunen, et par fjernvarmeværker i nærheden samt et rådgivningsfirma, der hver især kunne afdække et lille hjørne af det komplekse puslespil, man skal have til at gå op.

Viborg Kommune havde sendt chef for Natur og Miljø Thomas Damgaard, og han kunne fortælle, at man til efteråret vil aflægge rapport baseret på resultaterne af den analyse, man er ved at lave, efter regeringen dikterede en varmeplan.

Det betyder, at man skal holde øje med sin e-boks, hvor alle vil få individuel besked om, hvorvidt de kan forvente fjernvarme på deres matrikel eller ej.

- Men I er jo nok et halvt år foran os herude, for I har jo sat i gang, hvad vi som kommune først står for at sætte i gang, sagde Thomas Damgaard henvendt til den lokale arbejdsgruppe.

Penge tilbage i Stoholm

Mest opmærksomhed tiltrak sig nok Henry Jensen, der er bestyrelsesformand i Stoholm Fjernvarme.

Han kunne fremlægge fine resultater for sit eget varmeværk, der har den store fordel at være baseret på flere forskellige varmekilder, hvor både gas, varmepumper og træpiller er i spil, så man hele tiden kan vælge den mest optimale løsning.

Det har gjort fjernvarmen i Stoholm til den billigste i hele Viborg Kommune, og det går faktisk så godt, at Henry Jensen ser for sig, at man bliver nødt til at betale penge tilbage til forbrugerne efter den aktuelle fyringssæson.

I sandhed en anden fortælling end den, der plager mange lokalsamfund med energipriser, der er stukket helt af og smadrer husholdningsbudgettet.

Mange modeller i spil

Henry Jensen vil gerne have koblet nabobyerne på sit fjernvarmeværk med en transmissionsledning til både Mønsted og Sparkær og potentielt også de noget mindre byer Daugbjerg og Lånum i nærheden.

Men som rådgiver Jens Hylling Kristensen fra Hylling Energi & Projekt i Støvring påpegede, er det langtfra sikkert, at det vil være den bedste løsning for byerne i Østfjends.

Måske er Mønsted og Sparkær bedre tjent med deres eget fjernvarmeværk, der kunne placeres det ene eller det andet sted eller måske ligefrem på en mark midtimellem med en forbindelse hver vej. Så er det da ude af byen.

Måske skal de også have hver deres central, og måske er der så ræson i at slå alle lokalområdets fjernvarmeværker sammen under én administrativ paraply.

Uanset hvad, mener rådgiveren, at alle muligheder skal afsøges med fem-seks forskellige modeller på bordet, inden en moden beslutning kan træffes. Og så kan det sagtens være, at en transmissionsledning til Stoholm viser sig mest optimalt.

Rørvig fik lagt rør ind

Men tiden er også en faktor.

Jens Hylling Kristensen brugte en case fra Rørvig på Nordsjælland, hvor fjernvarme nu er etableret efter først et par års planlægning og derefter 14 måneder med hele byen gravet op, hvor de første kunder godt nok modtog varme efter 10 måneder.

Men med det ventede stormløb på både entreprenører og producenter, er en tidshorisont på tre-fire år for etablering af fjernvarme sikkert slet ikke realistisk mere.

Dansk Fjernvarme, der er brancheorganisation for fjernvarmeselskaberne, har for nylig anslået, at et realistisk scenarie nærmere er en ventetid på syv år med den aktuelle, store efterspørgsel.

Stort fremmøde lunede

Det store fremmøde af potentielle varme-konvertitter lunede hos Kurt Mosgaard fra arbejdsgruppen, der som langt størstedelen af borgerne i Mønsted er på naturgas derhjemme.

- Jeg synes, det er rigtigt og klogt at være på forkant med varmeforsyningen lokalt, også af hensyn til bosætningen, pointerede Kurt Mosgaard.

- Og jo længere, vi venter, jo flere vil også af sig selv få individuelle varmepumper derhjemme, og så vil projektet bare blive ringere og ringere.

Ved simpel håndsoprækning blev det med overvældende tilslutning besluttet, at arbejdsgruppen skal fortsætte arbejdet.