Da Sparkær søndag den 20. august viste byen frem for komiteen bag kåringen til Årets Landsby 2023, benyttede Jan Kirsch Pedersen fra Udviklingsgruppen for Sparkær lejligheden til at råbe tre gange hurra og så det lange for Bue Sørensen (th), der har renoveret denne flotte tørvevogn og skænket den til Sparkær, hvor den nu står på byens torv ved stationen. Foto: Henrik Bagge

Nyt i byrummet: Bue har bragt en gammel tørvevogn til live

En lokal ildsjæl med eget savværk har smidt flere hundrede timer efter et gammelt skrog, der nu står funklende ny på byens torv

BYFORSKØNNELSE Lørdag den 19. august 2023 kom endnu en iøjnefaldende detalje til syne i Sparkærs byrum.

Da fandt en nyrenoveret tørvevogn nemlig et hjem på torvet mellem købmanden og stationen, hvor den hviler på et par togskinner.

Indrettet med borde og bænke udgør den nu et godt pitstop, hvor man kan nyde en øl eller en sodavand fra købmanden overfor, mens man glæder sig over, at toget igen standser på perronen lige ved siden af.

Det er lokale Bue Sørensen, der er ophavsmand til den flotte tørvevogn, som han egenhændigt har renoveret og skænket til byen.

Bue Sørensen vurderer, at han har brugt 200-300 timer i sit eget savværksted på at renovere den gamle tørvevogn. Økær er navnet på det område mellem Gammelstrup og Sparkær, der hovedsageligt lagde undergrund til det store tørveeventyr for mere end 100 år siden. Foto: Henrik Bagge

Har man først sagt A...

Ideen blev lanceret i plenum for mange år siden for at mindes den store tørveindustri, som engang prægede området, og et par gamle vogne blev også anskaffet, den ene fra Mønsted Kalkgruber og den anden fra Lille Vildmose i Himmerland.

De har så i et stykke tid stået opmagasineret hjemme hos Bue Sørensen, hvor han har gået og kigget på dem, inden han på et borgermøde i foråret kom til at love, at han da i hvert fald nok skulle få renoveret den ene.

- Jeg tænkte, at det kunne jeg da hurtigt gøre, men det har nok taget lidt længere tid end forventet, måske 200-300 timer. Så vogn nummer to kunne måske være et projekt for nogle andre, lyder det tørt fra Bue Sørensen.

Det gamle træværk på vognen tjente kun til at vise, hvordan den skulle se ud, så mens alle dens metaldele er originale, har Bue Sørensen selv savet træet til på sit lille savværk og så installeret borde og bænke i vognen.

- Da jeg gik i gang, bestemte jeg mig for, at man lige så godt kunne lave den sådan, at man kan få glæde af den til andre formål. For vi får næppe brug for at grave tørv igen - nu da vi får fjernvarme, lyder det spøgefuldt.

Den gamle tørvevogn var ikke meget bevendt, som den stod, men den havde bevaret detaljer nok til, at Bue Sørensen kunne udvirke en troværdig replika i sit eget værksted. Privatfoto

En hyldest til pionerer

Bue Sørensen ser også vognen som en hyldest til de pionerer fra tørveindustrien, der har virket i Sparkær og været med til at forme byen.

Det drejer sig for eksempel om Mathias Rahbek og »tørvekongen« Hans Nielsen, der industrialiserede dansk tørveindustri i slutningen af det 19. århundrede.

Men Bue Sørensen har også haft andre ildsjæle i tankerne, mens han gik og svedte over sin tørvevogn.

- Når vi er inde på det spor, skal vi også huske at hylde den fantastiske toggruppe, der fik toget til at standse i Sparkær igen. Så vognen er på den måde både en hyldest til fortiden og til fremtiden.

Alle tørvevognens metalelementer er originale dele, der har fået en ordentlig overhaling og nu fremstår skinnende nye. Privatfoto