Martin Arberg. Privatfoto

Debat: Send de midtjyske børn på ferie og indeklimaet på skolebænken

DEBAT Rundt om i de midtjyske folkeskoler er elever og lærere godt i gang med nedtællingen til en tiltrængt sommerferie. En ferie, som ikke bare er lig med en pause fra brøker og dansk grammatik, men også en pause fra en dagligdag med tung luft og tunge hoveder.

For selvom det dårlige indeklima i de fleste kommunale folkeskoler har været et kendt problem i årevis, kniber det tilsyneladende stadig gevaldigt med at gøre noget ved det.

Vi stoler ellers på, at forholdene er i orden, når vi sender vores børn afsted med skoletasken på ryggen. Ifølge en befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne er det således kun 14 procent forældrene i Region Midtjylland, der vurderer indeklimaet i deres børns skole eller institution som dårligt eller meget dårligt. En tillid, der desværre ikke svarer til virkeligheden.

For ud over et for højt indhold af CO2 i 90 procent af landets klasselokaler, så har undersøgelser fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet vist, at temperaturen i lokalerne typisk overskrider den øvre grænse på 26 grader i 18 procent af skoletiden uden for fyringssæsonen. Derudover har Arbejdstilsynet alene i Region Midtjylland siden 2014 givet langt over 200 ”tilsynsreaktioner” for varme, kulde, træk eller luftkvalitet i skoler og daginstitutioner.

Det er bare ikke godt nok.

En stor del af forklaringen på mange kommuners indeklimamæssige fodslæberi er formentlig udsigten til store investeringer, hvis man eksempelvis skal installere moderne ventilation på alle skolerne. Men det er en alt for kortsigtet måde at betragte problemet på – især med tanke på de enorme gevinster, der er at hente i form af både bedre trivsel og større indlæring samt færre sygedage hos elever og lærere.

Beregninger har vist, at det koster cirka 180.000 kroner pr. klasselokale, hvis man vil optimere med både vinduer, belysning, akustiktiltag og ventilation. Men mindre kan også gøre det, hvis man koncentrerer indsatsen på forbedring af ventilationen i skolerne. Det lyder måske stadig af mange penge, men rent faktisk, så viser beregninger fra Bornholms Regionskommune, at omkostningerne, når man medregner den daglige drift, er cirka 2,8 - 4 kroner pr. elev pr. dag, hvilket svarer til under to procent af den samlede, gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev. Man skulle mene, at vores børns velbefindende er det værd, eller hvad?

Vi tror ikke, det er manglende vilje, der afholder kommunalpolitikerne fra at sætte handling bag alle de fine ord om vores børns fremtid. Flere kommuner, som fx Silkeborg og Aarhus, har da også valgt at arbejde strategisk med kortlægning af skolerne og et renoveringsbudget for at forbedre indeklimaet i skoler og på institutioner. Det er værd at rose og kan forhåbentlig fungere som inspiration for andre kommuner, når midlerne i de kommunale budgetter skal fordeles.

Man kunne jo meget passende begynde kort- og planlægningsarbejdet allerede nu, hvor skolerne inden længe står tomme i en længere periode, så vores børn efter ferien kan vende tilbage med udsigt til en hverdag med frisk luft i stedet for hovedpine og dårlig trivsel.