Arkivfoto: Jens Anker Tvedebrink

Flæskefest: Parkeringspladsen lukkes

Den næste uge kan man ikke stille bilen bag Kornblomsten

FLÆSKEFEST Når Stoholm i denne uge indtages af festligheder over tre tovlige dage på parkeringspladsen bag Stoholm Revisionskontor og Kornblomsten, får det selvsagt følger for muligheden for at parkere der.

Arrangørerne har sikret sig en tilladelse, der lukker hele pladsen af for både parkering og gennemkørsel fra tirsdag den 17. maj klokken 19 til tirsdag den 24. maj klokken 8.

Det betyder altså, at parkeringspladsen er helt lukket gennem en uge.

- Der kommer til at stå et stort telt på 12 x 42 meter lige midt i det hele, så det bliver nødt til at være sådan, siger Gert Johansen fra arrangørgruppen.

Der vil i den forbindelse i både Vestergade og Søndergade/Skolegade blive skiltet om, at parkering i den pågældende periode ikke er muligt.