Idet pigernes efternavne fra dengang er benyttet, er det forrest fra venstre Inge Bente Fruergaard, Tove Thomsen, Ingelise Vistisen, Hanne Vistisen, Lene Bonde Pedersen og Ane Katrine Andersen. I anden række er det fra venstre Rita Thomsen, Nanna Rasmussen, Ella Ramsdahl, Kristian Fruergaard, Kaj Åge Jespersen, Ole Johansen, Christian Visti og Marie Jørgensen. Bagerst fra venstre er det Leif Holm, Niels Jørgen Nielsen, Kurt Fruergaard, Ole Jespersen og Helge Kudahl. Foto: Jeppe Jensen

58 år senere: Konfirmander tilbage i Lund

LUND Konfirmanderne fra årgang 1964 i Ørslevkloster samledes for nylig til træf for anden gang efter et vellykket guld-konfirmationstræf i 2014.

På årgangen var der oprindeligt 30 konfirmander, og ud af de 24, som stadig lever, mødte de 19 op.

Konfirmanderne var inviteret til formiddagskaffe hos deres tidligere klasselærer, Bodil Hansen, som nu har til huse i den gamle Lund Skole, og i sognehuset fortalte sognepræst Jeppe Jensen om tilblivelsen af dette.

Efter frokost på Bentas Cafeteria i Nr. Søby gik turen til det nye borgerhus i Hald, hvor kaffe og kage ventede.

Det gjorde også formand for borgerforeningen, Olav Nørgaard, der fortalte om tilblivelsen af dette.