Traditionen tro ankommer julemanden til Stoholm med toget, inden man i fælles flok drager til byens torv. Arkivfoto
Juleoptog: Santa er tilbage på sporet
Lørdag bliver der fut i manden, der har både i pose og sæk
Traditionen tro ankommer julemanden til Stoholm med toget, inden man i fælles flok drager til byens torv. Arkivfoto
Lørdag bliver der fut i manden, der har både i pose og sæk
23. november 2022, 08.31
STOHOLM Det plejer at køre på skinner, når julemanden triller ind på stationen til den årlige juleparade i Stoholm, og det kommer det garntrisse også til i år, når der igen er juleoptog med tryk på tog.
Efter planen arriverer Santa med dunk foran og sæk bagpå i et Arriva-tog lørdag den 26. november klokken 10.57, hvor han vil modtage folkets hyldest på perronen.
Med pomp og pragt vil den sædvanligvis store skare af børn med forældre og bedsteforældre derefter defilere via Nørregade til torvet i Vestergade.
De mest magelige kan til den tur som altid løse gratis billet til det lille Stoholm-tog.
På torvet vil Midtjysk Brand & Redning være til stede med en brandbil fra stationen på Højlundsvej i Stoholm, og foran det tændte juletræ vil der være gratis æbleskiver til alle.
Herefter vil nissepigerne Kirsten og Regina hjælpe julemanden med at uddele slikposer og kakaomælk til alle børnene.