Foto: Henrik Bagge

Mandeløbet: Deltagerantallet igen for opadgående

En stigning på 30 procent giver arrangørerne blod på tanden

SPARKÆR De stillede 43 til start, og med 10 flere deltagere end sidste år, var det med pil opad, at Sparkær IF tirsdag den 14. juni skød Mandeløbet i gang.

Det skete på den sædvanlige rute på seks kilometer rundt om Sparkær, og da et par af de unge hurtigløbere denne gang var fraværende, gik der 22 minutter og 35 sekunder, inden første mand dukkede op på målstregen, hvor Lone Sørensen fra Sparkær IF Løb sørgede for tidtagning og forfriskninger.

Han hed Jimmy Nielsen, og han blev 15 sekunder senere fulgt af Jannik Henriksen i 22.50 og yderligere nogle skridt efter af Egon Thesbjerg i 22.58.

Til sammenligning holdes rekorden stadig af OL-løberen Thijs Nijhuis, der som teenager løb Mandeløbet i sin hjemby på 19 minutter og 20 sekunder.

Bagefter var der samling på terrrassen til en pølse og en øl i højt humør, mens der blev uddelt præmier fra en lang række sponsorer.

Det var 13. gang, at Mandeløbet blev afholdt.

Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge
Foto: Henrik Bagge