Privatfoto

Flæskefest: Vind en palle øl

Både torsdag og lørdag byder Flæskefesten på lotteri for tørstige sjæle

FLÆSKEFEST Det er med en præmie, der er til at forstå, når arrangørerne bag denne uges Flæskefest i Stoholm både torsdag og lørdag vil sælge lodder til gæsterne på torvet bag Kornblomsten.

Man kan nemlig vinde en hel palle Hancock øl til en værdi af 6500 kroner, hvis man er den heldige, der bliver trukket ud, når spændingen udløses klokken 20 begge dage.

- Det var bare en skør idé, jeg fik, siger medarrangør Gert Johansen fra Tanken i Stoholm og ryster på hovedet.

Børnene skal heller ikke snydes for muligheden for at vinde i lotteriet, så fredag til store børnedag kan de yngste vinde både el løbehjul og drenge- eller pigecykler ved at købe et lod i Kræmmer Lasses bod.