Det orange Team Sunny Side Up består af Mette Solberg, Stoholm, og hendes labrador, Nora, mens det i baggrunden er Team Jet Black bestående af dyrlæge Maria Kirial, Tastum, og puddelen Magnus. Foto: Henrik Bagge

Canicross: Her er hundene altid i løbetid

Det gav straks pote, da to kvinder i Fjends stiftede et fællesskab for folk, der helst tager løbeturen i selskab med hunden

MOTION Nysgerrig og gæstfri hilser hun velkommen, Nora med de gyldne lokker, men snart begynder den otteårige labrador fra Stoholm med en blanding af rastløshed og forventningens glæde at gå lidt rundt om sig selv.

Hun har nemlig sniffet, hvad der er stillet hende i udsigt, og det kan kun gå for langsomt med at komme afsted.

Det er blevet løbetid igen, men hun må væbne sig med tålmodighed, til holdet er fuldtalligt.

Bedstevennerne, Sif og Balou, fra Højslev er dog allerede på vej ud ad mors bil, og snart begynder også resten af selskabet at tjekke ind.

Den gule labrador, Nora, elsker løbeturene i RunningPawsDK, som hendes mor, Mette Solberg, stiftede i maj 2023 sammen med Tine Basse. Canicross-løbeklubben har nu en snes medlemmer. Foto: Henrik Bagge

Puddelen Magnus fra Tastum er mindst i flokken, der også tæller et par noget større krøltoppe i skikkelse af de to labradoodler Liva og Fie.

Krøller eller ej, de er alle som én kommet for at strække benene og fylde lungerne med luft i godt selskab.

Der er nemlig træf i løbeklubben RunningPawsDK, og mens snakken går livligt blandt dagens deltagende kvinder, er humøret også højt med god gø-kultur blandt deres respektive partnere.

Der er hundme også dejligt her i skoven ved Undallslund tæt på Viborg, hvor løbeklubbens medlemmer denne gang har sat hinanden stævne.

Det er i sandhed en god dag at gø.

Tine Basse har på sit team tilknyttet både Balou (tv) og Sif, som enten deltager sammen eller hver for sig, når Team Basse skal i skoven til canicross. Sif, der nærmer sig syv år, er den mest rutinerede, mens den unge Balou først er ved at lære det. Foto: Henrik Bagge

Sporten har et navn

At tage løbeturen sammen med hunden er ikke bare en fiks idé, men har faktisk et navn.

Canicross, hedder det, og går man ekstraordinært op i det, er det noget, der konkurreres i, også i forhindringsvarianten biathlon, med både VM, podiepladser og hele moletjavsen.

Det går det ikke ud på her i klubben, selv om flere af dem har prøvet at deltage i konkurrencer, men de ynder alligevel i vid udstrækning at optræde med holdnavne.

Dagens felt på godt en halv snes teams tæller således blandt andre Team Jet Black, der består af de bælgravende mørkhårede Maria Kirial, der er dyrlæge i Stoholm, og puddelen Magnus, mens også det lysegrønne Team Doodle Power og det lyseblå Team Shortlegs med sloganet »Low we go« har fundet vej til startlisten.

Det er et spraglet skue, når løberne fra RunningPawsDK indtager skoven. Fotobomberen nederst til venstre er puddelen Magnus, der deltager på Team Jet Black. Foto: Henrik Bagge

Og så er der det orange Team Sunny Side Up med labradoren Nora og hendes mor, Mette Solberg, fra Stoholm samt det røde Team Basse fra Højslev.

Det tæller, ud over mor Tine Basse, også Balou, der er halvt labrador og halvt berner sennen, og Sif, der er lidt en rundkørsel med både lidt schæfer, lidt husky og lidt malamute på stamtavlen.

Og Mette Solberg og Tine Basse er helt centrale skikkelser i RunningPawsDK.

De to veninder fik nemlig sammen ideen til den alternative løbeklub, der gik i luften med en facebookgruppe i marts 2023.

Tine Basse (tv) og Mette Solberg er opmærksomme på, at RunningPawsDK også er et socialt fællesskab, så efter løbeturen hygges der som regel med kaffe, kage og sågar en lille skarp, som Team Råstoff går og roder med i hjemmebryggeriet. Foto: Henrik Bagge

Et stort opland til Skive

Hurtigt efter lanceringen begyndte medlemmerne at strømme til, den første, fælles løbetur kunne afvikles den 1. maj ved Skånsø, og den 12. maj var der stiftende generalforsamling.

Siden har der været træf to-tre gange ugentligt i klubben, der løbende har fået tilgang, så man nu er oppe på over 20 medlemmer, der melder sig på, i det omfang de hver især har tid til det.

Der arrangeres træf lige fra Salling til Sydfjends, fra Vinderup til Viborg, og man opererer som regel med forskellige ruter, så den ene passer til dem, der virkelig vil ud over stepperne, og den anden til dem, der tager den lidt mere med ro og måske har en lille, kortbenet hund.

På den måde er det en klub for alle, der har en hund i familien, og det var også det, der satte initiativtagerne selv i gang med at løbe.

- Jeg har prøvet at komme i gang for mig selv, men jeg kunne nærmest ikke løbe fra én lygtepæl til den næste. Så er det meget federe at løbe med hundene. Der har jeg fokus på dem og mærker ikke på samme måde, hvor jeg har ondt henne, griner Tine Basse.

- På den her måde opdager man lige pludselig, at man faktisk godt kan løbe fem kilometer i ét stræk, siger Mette Solberg.

Alle har nu indfundet sig på parkeringspladsen i Undallslund, der blæses til samling, og afsted ud i skoven går det, mens det stille begynder at risle ned fra himlen, selv om solen samtidig skinner.

Allerede efter 100 meter skal også en af hundene ind mellem træerne for at risle lidt. Så er det heldigt, at der er et slaraffenland af stammer at fyre den af op ad.

Canicross-løbere har udstyret i orden. Både hundens seletøj og løberens bælte om taljen er specielt tilpasset individet, og løberen bærer desuden oftest en trailsko, da der typisk løbes meget i skoven. Foto: Henrik Bagge

De har udstyret i orden

At dyrke canicross er ikke bare at spænde løbeskoene på og tage hunden med ud i naturen.

Det kræver lidt på udstyrssiden, og apropos føromtalte rislen er der også nogle af hundene, der skal lidt mere end det.

Derfor har løberne rundt om livet spændt en lille beholder med hundeposer, hvis nu Fido skulle komme til at efterlade lidt af sig selv ude på ruten.

Men da canicross er en sport, hvor løber og hund fremstår som et samlet team, stilles de største krav til det udstyr, der fysisk hægter de to sammen.

Løberen bærer således et specielt tilpasset løbebælte om taljen, mens hunden bærer et ligeledes unikt designet seletøj, og de to forbindes så med en elastisk line, der typisk er et par meter lang og reducerer træk og stød for både ejer og hund.

Ideen i canicross er, at hunden løber foran, sådan at den trækker og er med til at bestemme tempoet. Løberen er dog lederen, der dirigerer hunden bagfra.

Det sker med stemmekommandoer som »højre«, »venstre«, »stop« og »videre«, og jo mindre man gør brug af snoren, jo bedre.

Der er altså i høj grad tale om teamwork, og canicross er en glimrende metode til også at træne hunden i at bruge sin hjerne under arbejde.

I dagens anledning har Team Basses Sif fået lov at løbe sammen med sin papmor, Christina Bjerre Johansen, hvis egen hund er blevet syg. Foto: Henrik Bagge

Dermed er man altså milevidt fra den noget ensidige leg »hent pinden«, som vi kender fra stranden, og kunsten i canicross er at finde et jævnt tempo over længere afstand, der passer begge parter.

Man tilstræber desuden at løbe med en vis afstand mellem de forskellige teams.

- Det er ikke alle hunde, der bryder sig om at være tæt på andre hunde, så vi holder god afstand for ikke at give dem yderligere udfordringer, og det er så også med til at give et godt flow i løbet, understreger Tine Basse.

I canicross foregår alt faktisk på dyrenes præmisser, og det handler slet ikke om at pace hunden til at yde mere.

- Det er ikke noget med at jerne afsted og råbe »kom nu, kom nu, kom nu.« Man må gerne rose og motivere hunden, men man skal også være opmærksom på, at den kan have en offday og egentlig slet ikke gider, når det kommer til stykket, siger Tine Basse.

Canicross-løbere bærer om livet dette lille aggregat, der indeholder hundeposer, hvis nu Fido ikke er blevet luftet ordentligt af inden løbeturen. Foto: Henrik Bagge

Alle er velkomne

Selv om RunningPawsDK indtil nu udelukkende har kvindelige medlemmer, understreger initiativtagerne, at løbeklubben er for alle.

Mænd, børn og unge er således også særdeles velkomne, og ifølge Mette Solberg og Tine Basse er det også lidt en hyggeklub, hvor der tit er kaffe og lidt kage bagefter, når man først har gjort sig fortjent til det.

- Vi har alle brug for at bevæge os. Hunden har brug for at motionere, vi har selv brug for at motionere, og det kan vi lige så godt gøre sammen. Men det er i høj grad også fællesskabet, det handler om, siger Tine Basse.

Klubben gør også meget ud af hele tiden at finde nye ruter, så det ikke bliver for ensformigt og forudsigeligt fra den ene gang til den anden.

- Det er også godt for hundene at komme lidt omkring, for bruger man den samme rute, genkender hunden den hurtigt og kommer måske til at kede sig lidt, siger Mette Solberg.

Omkring kommer RunningPawsDK også i uge 33, hvor man lørdag den 19. august først deltager i klovneløbet i Nr. Søby.

Samtidig er der byfest i Stoholm, hvor løbeklubben har fået lov at lave et lille fremstød for deres fællesskab, så man kan tage sin egen hund med, prøve noget udstyr og en lille forhindringsbane og generelt blive klogere på, hvad canicross går ud på.

Pernille Nielsen har dobbelt op på canicrossen, da hun gerne løber med både Liva og Fie, der begge er labradoodler. Foto: Henrik Bagge