MINDEORD Vi har mistet vores kære far, Just Kristian Østergaard. Han efterlader sig sin kone, Karen, os tre børn, svigerbørn og børnebørn.

Far blev født i 1944 på en gård lidt uden for Sjørup. Familien flyttede senere til slægtsgården på Sejbækvej, som han overtog fra sine forældre og drev sammen med mor. Inden da var han på Asmildkloster Landbrugsskole, hvor han blev uddannet landmand.

I 1968 mødte han mor. De blev hurtigt enige om, at det skulle være dem, og de flyttede sammen i Stoholm. I 1968 byggede de hus på Kraghøjvej i Daugbjerg, hvor familien blev til tre, da Torben blev født i 1969. I 1972 overtog de så gården på Sejbækvej, hvor Lene blev født i 1973 og Gitte i 1980.

Far var meget stolt af gården, og da hjemmeplejen blev en del af dagligdagen, skulle alle plejere se det store billede af gården, som hang i stuen.

Vi husker især høsten som en hyggelig tid, for selv om det var hårdt og varmt arbejde, var det noget, vi gjorde sammen som familie. Ingen kunne undværes - alle måtte hjælpe hinanden. Der var også mange andre gøremål, og gården var et familieprojekt.

Far og mor solgte gården i 1994, da helbredet ikke længere rakte, og de købte hus på Viborgvej og havde begge nogle år som lønmodtagere. Far fik arbejde som entreprenør og var glad for det, indtil han gik på efterløn i 2005.

Han var altid glad for Daugbjerg og havde en stor omgangskreds i byen. Han spillede som ung fodbold i byen og var glad for kammeratskabet der. Han sås ofte i bybilledet og gik aldrig af vejen for en god Carlsberg og en grøn Cecil. Han har altid været en aktiv del af foreningslivet og siddet i forskellige bestyrelser.

Far var i sin politiske overbevisning en rigtig landmand og til det sidste trofast Venstre-mand. Han har været medlem og aktiv i partiet, og han har aldrig været bange for at tage en god, politisk debat. Man kunne tale politik med ham til det sidste, og han fulgte med i medierne og vidste, hvad der skete i samfundet og omkring ham.

Han havde en stor viden om mange ting, hvorfor det altid var naturligt for os at søge gode råd hos ham. Han havde altid gode og brugbare råd, som vi tog med os, og som vi også bruger i dag i vores voksenliv.

Familien betød meget for ham. Han holdt meget af, når hele hans familie var samlet til familiecamping, julefrokoster og almindelig familiehygge. Ofte om søndagen var vi på familiekøretur i lokalområdet - turene endte som regel i Ø. Børsting, hvor hans bror og familie boede.

Vi er som børn blevet vist det meste af Danmark, og campinglivet var et hit. Vores sommerferie som børn var ofte camping i selskab med nogle af fars og mors gode venner, og de fremstår som gode og hyggelige ferier.

Far elskede også en tur til Vesterhavet og havde gerne en fiskestang med, så der kunne fiskes i Thorsminde eller Thyborøn. Han var heller ikke bleg for at komme i snak med fiskerne, når de kom i land, og købte ofte helt friskfanget fisk. En af livretterne var da også rødspætter stegt på panden. Og det skulle være med ben.

Han havde i det hele taget nemt ved at komme i snak med mange mennesker, og han så alle som lige. Mens han var rask, sagde han aldrig et ondt ord om nogen, og han kunne snakke med de fleste. Han elskede også en god fest og ville gerne danse. De holdt også selv flere store fester, hvor der var mange med.

I 2005 begyndte far at få nogle små blodpropper i hjernen, som desværre påvirkede hans personlighed. Han fik svært ved at rumme mange mennesker på én gang, hans sociale liv gik i stå, og han var ikke længere i stand til at vurdere alle handlinger og udtalelser. Hans tilstand blev løbende forværret og han udviklede demens. I 2021 fik han en større blodprop, der gjorde ham blind på det ene øje, og han fik sværere ved at passe sig selv, så der skulle hjemmehjælp til.

Torsdag den 13. april 2023 blev far indlagt, og sygehuset vurderede sammen med kommunen, at det ikke ville være forsvarligt at sende ham hjem til egen bolig igen. Han fik i stedet en aflastningsstue på Liselund i Viborg. Han faldt hurtigt til og var glad for at være der.

Den 27. april, på hans fødselsdag, blev vi ringet op fra Liselund. Han havde fået indre blødninger og de havde mistet kontakten med ham. Selvom der hurtigt blev ringet 112, stod hans liv ikke til at redde. Han blev præcis 79 år.

Vi vil savne vores far og er i dag taknemmelige for alt det gode, han har givet os.

Æret være hans minde.