Sådan tager kartoffeltyskerladen sig ud efter genopførelsen i maskinhallen på Grønhøj Kro. Privatfoto

Kartoffeltyskerlade indvies: Mere end 2000 timers frivillligt arbejde ligger bag

En gammel lade er nu genopført på Grønhøj Kro, og det bliver fejret lørdag

GRØNHØJ Foreningen Kartoffeltyskerne på Alheden har nu genopført Kartoffeltyskerladen fra Vestre Sandkærgårde i maskinhallen ved Grønhøj Kro.

Det skal fejres, og det sker lørdag den 23. april med et offentligt arrangement, hvor håbet er, at mange af egnens beboere har lyst til at være med.

Formand Aksel Kramers velkomst suppleres med en hilsen fra Mads Panny (S), formand for Viborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og 1. viceborgmester.

Herefter følger fællessang til musik samt folkedanse ved Alhedens Folkedansere og Karup Folkedansere, inden der bliver mulighed for at gå ind i laden og få nærmere svar på spørgsmål om dens oprindelse.

Det vil blandt andre repræsentanter fra Moesgård Museum, der har undersøgt bindingsværkets alder, være behjælpelig med.

Mange kræfter bag

I sin velkomst vil foreningens formand Aksel Kramer kort præsentere arbejdet med en tak for økonomiske bidrag fra Viborg Kommune, Realdania og Jyllands-Postens Fond samt Grønhøj Kro.

Også lokale virksomheder har ydet praktisk hjælp. Udover Grønhøj Kro har Grønhøj Vogmandsforretning givet uvurderlig hjælp med det praktiske arbejde.

Og så ikke mindst foreningens frivillige. Deres mere end 2000 timers arbejde har sikret, at det overhovedet kunne lade sig gøre, og den samlede liste med hjælpere kan ses ved laden.

Laden skal indrettes som en udstilling om kartoffeltyskernes historie, men selv om laden er klar til den 23. april, er udstillingen ikke helt på plads endnu.

Det officielle program afsluttes med frokost, hvor de, der har forudbestilt den, får den franske læge Parmentiers berømte kartoffelsuppe.

Datidens flygtninge

Laden er oprindeligt opført af slægten Bärtel, der sammen med mange andre familier kom til Alheden inviteret af Kong Frederik den Femte i 1759 for at gøre det muligt at dyrke heden.

Kun kartofler gav et tilstrækkeligt udbytte - deraf navnet Kartoffeltyskere, egnens første kartoffelavlere.

De tyske kolonister, som de oprindeligt kaldtes, tog mod kongens invitation for at komme væk fra krig og fattigdom i det sydtyske.

30-årskrigen 1618-1648 forarmede området de kom fra, og siden fulgte andre krige. Der var en sand folkevandring fra det sydtyske, og 300 familier lod sig lokke til Danmark af kongens løfter.

Sandkærgårdeladen er opført af Johan Jacob Bärthel med god hjælp af hustruen Marie Pastre, og foreningen har i de senere år gjort meget ud af kvindernes rolle.

Laden er altså ikke kun en Bärthellade, men også en Pastrelade med rødder til Norditalien. Marie tilhørte trossamfundet Waldenserne, der flygtede til Tyskland omkring år 1700 fra Savoien (nuværende Norditalien) som religiøst forfulgte.