Lars Bjerring (tv) er driftsleder og Dan Sauer Nielsen bestyrelsesformand i Løgstrup Varmeværk, der med den nye varmepumpe nu laver grønnere energi, samtidig med at man får flere strenge at spille på i energiproduktionen. I forvejen har man både solvarme og gasmotorer. Foto: Henrik Bagge

De bliver grønnere og grønnere: Nu kører Løgstrup også på pumperne

Løgstrup Varmeværks nye varmepumpe blev fredag præsenteret for offentligheden

LØGSTRUP Den var på plads i slutningen af sidste år og har været i drift siden den tidlige sommer, og nu var dagen så kommet, hvor den kunne præsenteres på behørig vis for kunderne.

Dagens ret var varme pøller og kolde øller, da Løgstrup Varmeværk fredag holdt åbent hus i anledning af værkets nye varmepumpe på Kølsenvej i udkanten af byen.

Med sine seks energioptagere har luft-til-vand varmepumpeanlægget en kapacitet på 3,6 megawatt, og da det eldrevne anlæg selv bruger omkring en megawatt på produktionen, giver det et forhold på 3,5 mellem den varme, man får, for den mængde strøm, man bruger.

Anlægget virker populært sagt omvendt af et køleskab, som bruger energien på at køle ned i stedet for, som her, at varme op ved at lade dets 96 små blæsere tage udeluften ind og lade dets varmeenergi omdanne til cirka 75 grader varmt vand, som sendes ud til forbrugerne.

Suppleres af sol og gas

Det forklarer driftsleder Lars Bjerring, der som eneste ansatte reelt er konge af varmeværket.

Med samlet 25 års erfaring fra branchen har han tilbragt de sidste tre år i Løgstrup, hvor han i weekender og ferier kan trække på afløsning fra Viborg Varme.

Varmepumpeanlægget kommer efter planen fremover til at udgøre omkring to tredjedele af varmen til værkets knap 800 kunder i Løgstrup by.

- Og der er p.t. ingen tanker om at udvide ud over det, siger Lars Bjerring med reference til omkringliggende bysamfund som Kølsen og Hjarbæk, der lige nu har for få indbyggere til, at det kan svare sig at lægge rør ud til dem.

Den sidste tredjedel af byens varmeforbrug kommer fra to gasmotorer og en gaskedel, der står på varmeværkets hovedadresse lidt længere inde ad Kølsenvej, og så det solvarmeanlæg, der blev indviet i 2016, og som står lidt længere ude ad Kølsenvej.

Dermed har Løgstrup Varmeværk flere strenge at spille på, både i forhold til den grønne omstilling og i forhold til at optimere varmeprisen for kunderne i et evigt omskifteligt marked.

- Det er lidt vores filosofi at spille på så mange heste som muligt, når verden er så mærkelig, som den er, siger Lars Bjerring og peger på strømprisen, der indtil for nylig ikke var ret høj, men nu sætter nye rekorder.

Driftsleder Lars Bjerring er eneste mand på fortet. Så er det godt, at han har i alt 25 års erfaring fra branchen, hvoraf de seneste tre er foregået på Løgstrup Varmeværk. Foto: Henrik Bagge

Godt rustet til fremtiden

Formand for Løgstrup Varmeværk Dan Sauer Nielsen kunne til velkomst gøre rede for værkets næsten 60 år lange historie, der har budt på fyring med både olie og naturgas undervejs, inden de seneste og noget grønnere varmekilder blev implementeret.

- Nogle gange er visioner meget mere taknemmelige på et stykke papir. Grøn omstilling har vist sig at være en meget lang proces, nu yderligere kompliceret af økonomisk ustabilitet på energimarkedet. Men alt det vidste vi heldigvis ikke noget om for fire år siden, da vi besluttede os for at lave en varmepumpe. Men vi ser varmeproduktionen i Løgstrup som en platform med flere ben, og med varmepumpen føler vi os nu godt rustede til fremtiden, lød det blandt andet fra Dan Sauer Nielsen.

Prisen på varme i Løgstrup har været på lidt af en rutsjetur, hvor afregningsprisen i starten af 2021 var nede på 350 kroner, men i slutningen af året nåede 1150 kroner. Nu er afregningsprisen sat til 900 kroner over hele regnskabsåret.

Det har været en investering i omegnen af 22 millioner kroner at få etableret varmepumpeanlægget i Løgstrup.

Den nye varmepumpe er placeret på byens yderste matrikel på Kølsenvej med god Morten Korch-stemning omkring. Længere ude ad Kølsenvej ligger Løgstrup Varmeværks solcelleanlæg, mens man længere inde ad Kølsenvej har gasmotorer og en gaskedel som varmekilder på værkets hovedadresse. Foto: Henrik Bagge