NATUR Hjarbæk Fjord, som grænser op til Skive Kommune, har det stadig skidt, og selv om staten har planer for at rette op på miljøet i fjorden, kan de vise sig vanskelige at opfylde.

Et nyetableret Kystvandråd under Limfjordsrådet, som består af godt en snes personer fra forskellige interessenter, har dog set dagens lys fra den 1. marts 2023.

Deri sidder også folk fra Skive Vand, Klimafonden Skive, LAG Skive-Viborg, Fjordland og Skive Byråd ved Anders Bøge (SF), og det skal inden årets udgang komme med forslag til, hvordan den økologiske tilstand for hele den centrale del af Limfjorden kan forbedres.

Her spiller Hjarbæk Fjord en stor rolle, selv om den arealmæssigt fylder meget lidt af Limfjorden, da den har tilløb af fire åer fra oplandet med deraf følgende udvaskning af næringsstoffer.

Forarbejdet er gjort

I Viborg Kommune har en arbejdsgruppe for naturgenopretning af Hjarbæk Fjord dog allerede gennem godt et år arbejdet intensivt med at indsamle og analysere eksisterende viden om Hjarbæk Fjords tilstand.

Den viden stilles nu til rådighed for Kystvandrådet med en bred vifte af anbefalinger til, hvordan fjordens tilstand kan forbedres.

Og det er ikke ligefrem som en frokost i det grønne at læse arbejdsgruppens konklusion og de bestræbelser, der skal til, for at gøre området til et bedre sted for natur, friluftsliv og rekreative oplevelser.

Der er nemlig stadig lang vej til en ren fjord, og arbejdsgruppen, der repræsenterer både landbruget, fritidslivet, naturfredningen, videnskaben og den kommunale forvaltning, er kommet frem til fire centrale anbefalinger til forbedring af fjordens økologiske tilstand.

Fire anbefalinger

Da arbejdsgruppen har erfaret, at der er stor forskel på mængden og udvaskningstiden af kvælstof fra de respektive marker omkring fjorden, foreslår man at tænke nyt i brugen af de tilstødende landbrugsarealer og blandt andet overveje andre typer afgrøder end hidtil.

I den bedste af alle verdener skal kvælstofniveauet ned tæt på det, der ses fra rene naturområder, men det er, for at citere professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet, fra arbejdsgruppens rapport, »formentlig utopisk« at nå.

Der skal også fokuseres på reduktion i den tilledning af fosfor til fjorden, der sker i form af spildevand.

Så skal betydningen af Virksund-dæmningen og dens sluse belyses med henblik på vandskiftet med resten af Limfjorden fra den meget lavvandede fjord, som knapt har en maksdybde på seks meter, og som man mange steder ligefrem kan bunde i.

Måske kan en ændret og mere åben slusepraksis med deraf øget saltholdighed og mere naturlige vandstandssvingninger i fjorden bidrage til en forbedring af natur- og miljøforhold.

Og endelig skal man kigge på mulighederne for fysisk restaurering af fjorden ved udplantning af ålegræs og etablering af sten- og muslingerev, da vandet filtreres og næringsstoffer optages i det delikate bløddyr.

Frugtbart samarbejde

Anbefalingerne er nu sendt til Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden, så de kan indgå i rådets arbejde, og Viborg Kommunes arbejdsgruppe ser frem til at se resultatet af det videre arbejde.

- I arbejdsgruppen har vi lagt vægt på, at Kystvandrådet får den bedst mulige dokumentation at arbejde videre ud fra, og samtidig er vi enige om at anbefale, at der ud over kvælstof også bliver kigget på andre veje til den rene fjord, siger Jakob Gade, som er næstformand i LandboForeningen Midtjylland og selv driver landbrug tæt på fjorden ved Skals.

Han har gennem arbejdsgruppens syv møder i løbet af 2022 delvist befundet sig i uvant selskab med blandt andre naturfredningsfolk i et samarbejde, som ikke desto mindre har vist sig meget fertilt for alle parter.

- Arbejdsgruppen har gerne villet vise vejen med både en lokal og regional indsats, så vi øger muligheden for, at natur- og miljømålene kan nås, for det er vigtigt, at vi arbejder målrettet for at få en ren Hjarbæk Fjord, lyder det om samarbejdet fra Leif Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Viborg.