Arkivfoto
Overhaling gik galt: To personer kørt på sygehuset efter trafikuheld
En 57-årig mand havde ikke opdaget, at den forankørende bilist ville dreje
Arkivfoto
En 57-årig mand havde ikke opdaget, at den forankørende bilist ville dreje
02. maj 2022, 08.34
112 To biler var onsdag eftermiddag ved 16-tiden involveret i et trafikuheld på Hobrovej ved Hald.
En 57-årig mand fra Ryomgård kom kørende bag en anden bilist, der havde en trailer spændt bag på bilen.
- Den 57-årige ville overhale den anden bilist, der er en 52-årig mand fra Viborg, men da han var i gang med at overhale, svingede den 52-årige til venstre ad Gammel Hald Vej, og det resulterede i, at den overhalende bilist ramte den anden bil på bagenden, fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.
Den 52-årige mand, der ville svinge til venstre, og en anden passager i bilen, blev efterfølgende kørt til sygehuset, da de klagede over smerter.
Der skete tilsyneladende ikke noget med den 57-årige mand, oplyser Niels Bach.